Hånd i hånd mod fake news

Streaming pirater trives på nettet

Selvom forbrugerne har mange muligheder for at streame video på lovlig vis, er der fortsat tusinder, som foretrækker at betale for illegale alternativer til f.eks. Netflix, HBO, Apple TV+, Amazon Prime, Disney+, Dplay, Viaplay osv.

I den forløbne weekend er to af de helt store streaming-pirater blevet taget på fersk gerning i USA. Begge har erkendt sig skyldige.

Ifølge USA’s justits-ministerium havde de to programmører med bopæl i Las Vegas kørt online streaming services, der var så store som deres legale konkurrenter tilsammen.

(Foto: Slashgear)

Den ene tjeneste – iStreamItAll tilbød piratkopier af 118.479 tv-episoder og 10.980 film. Ved siden af kørte de to sigtede på 36 og 40 år en parallel streaming-tjeneste ved navn Jetflicks.

Hvor pirat-sider på nettet tidligere som regel var gratis, lykkedes de to smarte programmører at få ti-tusinder af kunder til at betale et månedligt abonnement.

Ministeriet fortæller samtidig, at de to nu lukkede pirat-streaming-sider var yderst professsionelt drevet. De kunne således bruges via apps til både pc’er, tablets, smartphones, smarte tv, spilkonsoller, set-top bokse og web-browsere. Præcist som de lovlige streaming tjenester, de kopierede.

De to pirater i Las Vegas overbeviste ti-tusindvis af mennesker, at de skulle betale abonnement for ulovlig streaming. (Foto: Stefan Coders / Pixabay) l

 

 

Programmørerne var endda så frække, at de markedsførte deres services på nettet ved at prale med, at deres streaming servere havde meget mere indhold end Netflix til en lavere pris om måneden.

FBI og USA’s justits-ministerium vurderer, at bare den ene af de to pirater – Darryl Polo hedder han- skal have tjent over en million dollars på sin illegale video streaming….

(Indledningsfoto til artikel: Casper Camille Rubin / Unsplash)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hånd i hånd mod fake news