Streaming er hackernes paradis

Hver fjerde dansker har delt sine kodeord til streaming-tjenester på film eller musik med venner eller familie.

De yngre generationer, der ellers er opvokset med internet og dets farer, er de værste: 4 af 10 danske 18- til 29-årige har givet deres streaming passwords videre til ”fremmede”.

Også når det gælder andre online tjenester sjusker danskerne i foruroligende grad. Ifølge en ny analyser har 21 pct. delt deres brugernavn og kodeord til e-mail, 15 pct. til betalingskort og 12 pct til NemID. Lidt overraskende videregiver kun 10 pct. deres adgangs-nøgle til sociale medier.

Analysen kommer fra bredbånds-udbyderen Stofa, der har ladet analyse firmaet YouGov interviewe godt 2.000 danskere, lige før fodbold-VM begyndte. Store sportsbegivenheder er et typisk sted, hvor streaming aktiviteterne vokser markant.

Ifølge sikkerheds-eksperten Henrik Larsen er streaming tjenesterne et rent eldorado for dygtige hackere. Folk er så ivrige efter at se og høre ting, at de glemmer deres egen online sikkerhed.

”Man skal tænke sig godt om, før man deler et password med andre. Det gælder også til det populære streaming. Man skal også passe på, hvor man opbevarer sine kodeord – og man skal lade være med at bruge det samme password eller variationer af det på tværs af forskellige online tjenester,” forklarer Henrik Jensen.

Han er bestyrelsesmedlem i Rådet for Digital Sikkerhed og chef for DKCERT, der overvåger de danske forsknings-netværk.

”Hvis man sjusker med sine passwords, udgør det en kæmpe risiko. Får en hacker først adgang til ét af ens kodeord, giver det nærmest direkte adgang til ens andre konti. De vil nemlig være langt nemmere for vedkommende at knække, hvis de bygger på samme ord, navne, bogstav kombinationer eller tal. Hver år bliver der stjålet millioner af passwords på den måde,” fortsætter Henrik Jensen.

Advarslerne fra Stofa og DKCERT er bestemt ikke tomme ord. Den nye analyse afslører nemlig, at 52 pct. af danskerne har prøvet at være udsat for online angreb eller trusler.

Senest oplever snesevis af danskere på Sjælland og i hovedstaden, at de får henvendelser om, at de skulle været optaget i sex-videoer. En hacker skal have taget magten over kameraet i deres pc og indspillet saftige scener, som han nu truer med at offentliggøre.

Den nye undersøgelse fra Stofa

viser også, at det mest almindelige er at bruge sit eget navn, navne på nuværende eller tidligere kæledyr samt familie-medlemmers navne

Henrik Jensen anbefaler, at man som udgangspunkt aldrig deler sine kodeord med andre. Til streaming tjenester, Facebook, NemID eller noget andet på internet:

”Vi plejer at sige, at passwords er som undertøj. Man skal ikke udstille det offentligt. Man skal ikke dele det med andre – og man skal skifte det ofte. I forbindelse med hacking, hvor det som regel er en computer, der sættes til at knække et kodeord, er det bedst at gøre sine passwords så lange og komplicerede som muligt.”

Her er en række gode råd til passwords:

• Lad være med at bruge personlige elementer i kodeordet som f.eks. navn, fødselsdato, kæledyrs navn osv. Den information kan hackere hurtigt finde frem til, hvis man har åbne profiler på sociale medier. Her deler mange mennesker vitale oplysninger i tidens løb.
• Jo flere tegn, desto bedre. It-kriminelle kan ”gætte” kodeord ved hjælp af kraftige computere. Det tager ikke mere end en enkelt dag at bryde et kodeord med 8 karakterer.
• Det er en god idé at sammensætte to ord og supplere med et stort bogstav og nogle tal. Et eksempel på et stærkt kodeord kan således være ’parKeringflagstang1937’.
• Undgå at bruge samme password på tværs af mailkonti, bankkonti, sociale medier osv. På den måde kan man mindske risikoen, hvis et af ens kodeord skulle falde i de forkerte hænder. Der findes sikre apps, der kan hjælpe med at holde styr på de mange, komplicerede passwords.

 Fakta fra Stofas analyse
44 procent af danskerne har delt passwords med andre, f.eks. venner og familie, til en eller flere af nedenstående tjenester:

1. Streamingtjenester som f.eks. Netflix – 25 pct.
2. E-mailkonti: 21 pct.
3. Betalingskort – 15 pct.
4. NemID – 12 pct.
5. Sociale medier – 10 pct.

Danskerne bruger usikre elementer i deres passwords. Mest almindeligt er:

1. Fødselsdato – 12 pct.
2. Navn – 12 pct.
3. Kæledyrs navn – 11 pct.
4. Familiemedlems navn – 10 pct.
5. Familiemedlems fødselsdato – 10 pct.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov via 2.006 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år i perioden 4. – 8. juni 2018.