Halvdelen løber tør på festivaller

Store spejl på gulvet dér

Selfies med mobiltelefonen er selvfølgelighed et udtryk for selvglæde, men som regel bliver det ved glade fotos fra byturen, foran turist attraktioner eller med veninder og venner presset ind på samme lille selvportræt.

Hvis man kobler sin smartphone trådløst til det nye digitale spejl fra Naked Labs – og tilføjer en intelligent badevægt – bliver selfies til en ren udstilling af ens krop. Billederne viser, hvor flot – eller mindre pæn – man er i fuld figur. Spejlet afslører, om man er blevet flot brun i sommerens solskin – og det dokumenterer en hvilken som helst forandring på sit luksus-legeme.

Naked Labs regner med at hente sine kunder blandt fitness fans, sportsfolk, unge med en fotomodel i maven – eller nok allermest – hos de mange, som prøver at gå ned i vægt. Via dette nye spejl kan de ikke kun se fremskridtene i rene kilo og gram angivelser, men ledsaget af afslørende billeder.

Naked systemet består af tre dele. Først og fremmest det krops-store spejl, der har tre Intel RealSense sensorer indbygget. De kan skanne hele kroppen foran spejlet i 3D og omdanne motivet til et foto eller et billede med tusinder af små lysende punkter. Dem kan man bruge til at angive meget præcist, hvor man gerne vil se forandringer af sin krop.

Spejlet har også en laser, der via den medfølgende app kan sørge for, at man altid står i den perfekte posering, når 3D billedet bliver taget. Når man skal sammenligne over tid, virker det kun, når kroppen står i samme stilling hver gang.

Indeni spejlet sidder også en Intel processor i klasse med dem, vi kender fra laptops. Hvert billede, der bliver taget / skannet, fylder op til 4 GB i data. Det er altså mange detaljer, man vil kunne se – eller vise til andre. Der er jo sikkert mange, som vil købe Naked spejlet for at udstille sig nøgne i de sociale medier.

Via spejl, badevægt og app kan man f.eks. følge nøje, om ens slankekur virker – og kan ses.

Element nummer to er en roterende badevægt, der fungerer på et hårdt guld eller på tæpper. Vægten kører på batteri og henter sin strøm via spejlet, som man forbinder til en stikkontakt. Man kan selvfølgelig stå på vægten, finde den rette pose og så langsomt rotere i 15 sekunder, mens skannerne i spejlet aftaster hver centimeter af ens krop.

Undervejs i sin skanning laver Naked spejlet meget præcise målinger af brugerens hoved, nakke, skuldre, bryst, overarme, talje, mave, lår og røv. Desuden lægges vitale informationer som vægt, BMI indeks, fedt og muskel procent ind nederst i billedet. Så har man al dokumentation i både tal og foto.

Alle disse informationer samles på det tredje element i Naked systemet. Det er en app, man har liggende på sin smartphone eller sin tablet. Desuden lægges data i en database i skyen.

Via app’en vil man kunne se forløb over tid og forandringer. Man kan smukkessere sig selv med Photoshop lignende værktøjer, inden man sender billeder ud i de sociale medier. Og man synkronisere 3D billederne med de fitness- og sundheds-apps, man måske bruger til at styre sine motions aktiviteter.

Jeg kunne egentlig godt forestille mig, at også motionscentre og tøjbutikker med speciale i sports-gear eller andet kropsnært kluns kunne være interesseret i at købe Naked spejlet. Kropsdyrkelse er jo en stor forretning.

Naked har allerede vist, at der er big business i et intelligent spejl, der kan vise og bedømme en hel menneske-krop. Da Naked søgte om kapital til ”crowd funding” af produktionen, kom over 90 millioner kroner i kassen.

Nu er Naked så på gaden og kan købes af alle med stor interesse i deres krop. Priserne begynder ved 1.395 USD eller ca. 9.200 kroner….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Halvdelen løber tør på festivaller