Godt FB indhold kan give penge

Store skærme til små priser

Mens vi venter på, at HTC omsider løfter sløret for sin nye supermobil U12, har HTC benyttet lejligheden til at lancere to nye modeller i de lavere priser. HTC Desire 12 og Desire 12+.

Desire 12 telefonen kommer med en 5,5 tommers skærm i det moderigtige 18:9 format, men med en noget beskeden grafik i HD+ opløsning. Den kan vise 1.440 gange 720 punkter. Processoren er en MediaTek 6739 med 3 GB RAM.

Desire 12 er udstyret med et enkelt kamera bagpå med en 13 megapixel sensor, mens selfies skydes med et 5 megapixel kamera på fronten. Batteriet er på ret beskedne 2.965 mAh. Den danske pris er endnu ikke officiel, men ude i Europa koster telefonen fra 185 euro – eller ca. 1.400 kroner.

HTC Desire 12+ giver en meget stor skærm til få penge.

HTC Desire 12+ er lidt mere ambitiøs, hvad skærm, kameraer og processor-kraft angår. Displayet er således på 6 tommer og samme HD opløsning som lillebror. Processoren er en mellemklasse Snapdragon 450 fra Qualcomm med otte kerner. Telefonen kommer med 3 GB RAM og 32 GB lager som standard.

HTC Desire 12+ er udstyret med tre kameraer – to bagpå med 13 megapixel og 2 MP sensor og et til selfies på fronten med 8 megapixel kvalitet og en LED blitz. Telefonen har fingeraftryks skanner og kommer med Android 8.0 Oreo styresystem. De europæiske priser begynder ved 235 euro eller ca. 1.800 kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godt FB indhold kan give penge