McIntosh til den store pengepung

Stor tv-lyd fylder meget lidt

Hvis I gerne vil peppe lyden fra jeres flotte store tv op, men ikke vil fylde hele stuen med højttalere til et surround system, er de såkaldte ”soundbars” er godt alternativ.

De findes i alle mulige størrelser, kvaliteter og prislag – og langt fra alle er så elegant som Samsungs nye NW700 Sound+. Den nye højttaler forsvinder næsten ind i den væg, hvor den anbringes.

Den nye soundbar er nemlig kun 53,5 mm tyk og indeholder alligevel både stereo forstærker og subwoofer. Sammenlignet med sidste års tilsvarende soundbar fra Samsung er NW700 godt 40 pct. tyndere.

Nyheden indeholder tre kanaler og bruger, hvad Samsung kalder for ”slim sound technology”. Det betyder naturligvis ikke, at lyden er tynd og spinkel, men at man kan få usædvanlig stor lyd ud af en lille – eller i hvert fald meget slank – højttaler.

Ifølge Samsung analyserer NW700 soundbar’en de indkommende audio signaler på brøkdele af et sekund og sørger for, at de videresendes i et balanceret lydniveau, uden at højttaleren skal tilføre forvrængning. Det lyder som ren reklame-teori, men skal faktisk fungere godt i praksis.

NW700 Sound+ kan arbejde på tre måder: Surround tilbyder et bredere lydbillede, der fungerer bedst med f.eks. film. Smart Mode justerer automatisk både lyd volumen surround sound. Endelig videresender Standard Mode lydsignalerne uden at tilføje nogen effekter.

Den nye soundbar fra Samsung har officiel verdenspremiere på CES udstillinge i Las Vegas, der åbner den 9. januar. Priser og leveringstidspunkt vil blive offentliggjort i den forbindelse….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

McIntosh til den store pengepung