Apple vil sælge mange flere laptops

Spurcycle er til musikalske cyklister

Man kan altid diskutere, om en cykelklokke skal kunne andet end lyde højt og klart, så andre trafikanter er advaret, når man kommer hjulende.

Nogle køber også cykelklokker efter udseende, så de farvemæssigt passer til cykelstellet eller det tøj, man normalt har på, når man bruger sin jernhest. Atter andre foretrækker de elektroniske udgaver af ringeklokker, der ligesom dørklokker kan spille flere melodier.

Spurcycle går en helt tredje vej. Den amerikanske fabrikant har haft musikere og psykologer med til at udvikle lyden i sin nye cykelklokke. Den skal derfor være både mere musikalsk, behagelig og lydmæssigt mere gennemtrængende end andre ringeklokker til cykler på markedet.

 

De første anmeldelser fra USA sammenliger da også Spurcycle Bell med popsangerinden Ariana Grande. Lille, sød og en absolut nydelse for ørerne.

Spurcycles akustik-ingeniører skal i hvert fald have lykkes med at skabe en klokke, der har et rent design og en ren lyd, der varierer i styrke fra rungende i begyndelsen, for da er det jo, at den skal advare – til den fader langsomt ud på ca. 10 sekunder.

Spurcycle ringeklokken fås i versioner i sort eller børstet metal. Prisen er 40 USD eller ca. 300 kroner. Det er mange penge. Til gengæld giver fabrikanten giver livslang garanti, for cykelryttere skal være så glade for lyde, at de flytter klokken fra cykel til cykel, indtil de er blevet så gamle, at de  ikke længere kan kravle op på tohjuleren….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple vil sælge mange flere laptops