Twitters skarpeste mand

Spændende nyt i Galaxy Note 9

Samsung er snart klart med sin næste store mobile nyhed – mere præcist den 9. august. Det er flagskibet Galaxy Note 9, der er stort på flere områder. Skærmen er således på 6,3 tommer, og prisen nærmer sig nok Apples iPhone X.

Hver gang Samsung lancerer en ny Galaxy Note, plejer der også at ske forbedringer med telefonens helt karakteristiske standard tilbehør – den elektroniske pen, som erstatter brugernes fingerspidser, når der f.eks. skal klikkes i dokumenter eller regneark.

Ifølge sædvanligvis ret vel-informerede kilder fra Kina skal den nye S Pen i den kommende Galaxy vil bringe ”Note-historiens største opdatering.”

Pennen vil således få trådløst Bluetooth og indeholde både mikrofon og mini-højttaler. Formålet – jo så kan man bruge sit skrive- og pege-redskab til at tale i telefon i.

Det lyder som en smart idé, for man slipper jo for at løfte den ret store mobiltelefon op og placere den på siden af ens ansigt.

Samsungs nye S Pen vil også for første gang kunne bruges til at skrive på almindeligt papir – og ikke kun på selve skærmen. De tal og bogstaver, som man prenter på underlaget, vil vi Bluetooth dukke op på mobilens display.

Samsung ventes at lancere den nye Galaxy Note 9 i august. En måned før Apple vil være klar med tre nye iPhone X modeller.

 

Note 9 får også bedre kamera og et større batteri end forgængeren. Processoren er enten Samsungs egen Exynos eller Qualcomms Snapdragon 845. Det afhænger af marked. RAM-hukommelsen bliver på mindst 6 GB, og rygterne vil vide, at man enten køber Note 9 med 128 og 256 GB lager. Måske sågar med 512 GB.

Skærmen rører Samsung ikke ved. Det vil være det samme fremragende Super AMOLED display på 6,3 tommer og fornem Quad HD grafik. Samsung gør rammerne tyndere på siden og i bunden, hvilket kan betyde, at den nye Note 9 bliver en smule mindre end forgængeren.

Note 9 får fortsat fingeraftryks skanner på bagsiden og en iris-skanner på forsiden. Den sidder sammen med selfie kamera i det lidt tykke bånd over skærmen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Twitters skarpeste mand