Huawei udfordrer med superpris

Sony byder på hyggelyd

Hvad der i mistænkelig grad ligner en glasholder til et stearinlys eller en moderne udgave af en petroleums-lampe, er i virkeligheden en trådløs Hi-Fi højttaler. Den kommer fra Sony, der nu har lanceret anden generation af sin glas-højttaler.

Den nye Sony LSPX-S2 er til meget mere end hygge-musik foran pejsen en kold januar dag. I sin nye udgave har den f.eks. fået Spotify Connect indbygget og kan levere Hi-Fi toner i Hi-Res Audio kvalitet. Så er vi ved at være seriøse.

Indendørs sidder f.eks. en 35 fuldtone enhed, der støttes i bassen af en passivt medsvingende subwoofer. De drives af en 11 watt forstærker og en konstruktion efter Sonys Advanced Vertical Drive teknologi.

Hvilket glas på bordet er det nu, der spiller musikken?

Den sikrer 360 graders udstråling af lyden og får glas-kabinettet til at svinge med på en musikalsk måde – ikke ved at klirre. Faktisk virker glasset som en tweeter til diskant tonerne, der giver en krystalklart lydbillede, lover Sony.

Men lampe er LSPX-S2 jo også. Dog ikke med et rigtigt stearinlys – det er for farligt – men med en LED-pære, der ligner meget godt.

Via en medfølgende app kan man f.eks. styre det elektroniske stearinlys i 32 lysstyrker – og to arbejdsmåder. Den ene er at blinke i takt med musikken. Altså en slags disco-lampe i hygge udgave.

En antikvitets-handler ville tro, at man gik rundt med en gammel petroleums lampe. Vi andre ved, at det er en trådløs højttaler i glas og med elektronisk stearinlys.

På den mere teknokratiske side skal vel nævnes, at den nye Sony glas-højttaler både rummer Bluetooth, Wi-Fi, DLNA til Android, trådløs multi-room lyd, NFC og et batteri, der kører otte timer på en opladning.

Den hyggelige Sony højttaler skal komme på markedet i maj. Formodentlig også i Danmark, for den danske afdeling af Sony sender pressemeddelelser ud om den krystalklare nyhed.

Den danske pris er ikke kendt endnu, men forløberen – den hed sjovt nok LSPX-S1 – koster 550 GBP i England. Det svarer til ca. 4.600 kroner….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Huawei udfordrer med superpris