Gratis strøm fra solens stråler

Sony afhoppere lancerer egen mobil

For nogle år siden var Vaio navnet på Sonys laptops, der var lidt mere elegante, mere avancerede og med bedre lyd og multimedia end konkurrenterne på markedet.

Desværre også lidt dyrere, og det var nok en medvirkende årsag til, at Sony aldrig fik en profitabel forretning ud af sine Vaio computere.

Mærket blev solgt fra og lever nu sit eget liv i Asien og USA. Danskerne skal nok ikke forvente at se Vaio i butikkerne – heller ikke Vaios første Android smartphone, der netop er præsenteret.

En enkelt bagud strålende højttaler er alt, hvad Vaio satser på med lydkvaliteten i sin nye mobil.

Vaio A skal afløse en Windows telefon, der blev en fiasko – ingen køber smartphones med Microsofts styresystem.

Den nye Vaio A smartphone ligner desværre de fleste andre Android telefoner i specifikationer, og designet adskiller sig heller ikke fra hoben.

Med en Snapdragon 617 processor, 3 GB RAM, batteri på 2.300 mAh, beskedne 16 GB lager og en Full HD skærm på 5,5 tommer placerer Vaio telefonen sig vel i den pæne mellemklasse.

Vaio A telefonen er ret anonym i designet-

Kameraerne er på 13 og 5 megapixel, og priserne begynder ved 535 USD – ca. 3.800 kroner – hvilket bestemt heller ikke er opsigtsvækkende.

Måske Vaio A har en lille chance i Japan, hvor smartphone markedet ser noget anderledes ud end i resten af verden.

Her er Sony f.eks. nummer to med en markedsandel på 12 pct. En superklar numero uno er Apple med 47 pct….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gratis strøm fra solens stråler