Snart har 9 af 10 adgang til el i verden

Snart køber vi tv på rulle

LG er ikke kun en af verdens største producenter af moderne tv-skærme. LG er tilsyneladende også lidt besat af tanken om, at tv’et ikke skal kunne ses, når det ikke er i brug.

LG har således vist displays, der er helt gennemsigtige eller smarte små projektorer, som ligner små æsker, man stiller lige foran den væg, hvor billedet skal blæses op på. Helt anonyme, indtil man tænder for deres ”laser beamer”

Det seneste nye fra LG er en tv-skærm, der kan rulles ud lige som husholdningsfilm. Bare i et noget større format. Princippet viste LG allerede for et år siden, men rulle tv’et er i mellemtiden så langt i udviklingen, at det kan sættes til salg i butikkerne senere i 2019.

På dette foto står LG tv’et i “Line View”. Her kan man se “rullekassen” i aluminium med forplade smukt vævet af danske Kvadrat. Kassen fungerer også som soundbar med 4.2 surround, 100 watt forstærkere og Dolby Atmos kredsløb.

Holder den spådom, er det snart slut med at have store sorte flader stående på en hylde eller hængt på en væg, hvor de ikke ligefrem pynter. I hvert fald ikke, så længe de er slukket.

Den første model af LG’s tv-på-rulle hedder. Dermed er afsløret, at der er tale om et pænt stort 65 tommers tv i 4K kvalitet. Men kun stort, når det er rullet ud. Ellers fylder det stort set intet.

LG’s nyhed er såmænd også nyt og anderledes på andre områder: Man kan således vælge at se sine film og tv-udsendelser i tre formater – Full View, Line View og Zero View.

Fremover behøver et 65 tommers tv ikke fylde den halve væg. Når det ikke er i brug, kan det rulle sammen som et lærred.

I ”Full” ser man billedet i sin komplette størrelse på 65 timer med fuld skrue på kontrast, naturlige farve, dybde perspektiv og Hi-Fi lyd via LG’s egen Alpha 9 processor. Desuden justeres billedet løbende ved hjælp af kunstig intelligens – hos LG kalde ThinQ – og med maskinlæring, som tager hensyn til hver enkelt brugers præferencer.

Selvfølgelig forstår LG’s rulle-tv også stemme kommandoer fra sine brugere. Både via Amazon Alexa, Apples Siri og Googles Assistant. I det hele taget gør LG meget for at få sit nye tv til at være særligt Apple-venligt.

Det er således kompatibelt med Apples HomeKit til det intelligente hjem. Det kan også bruge AirPlay 2, så man kan afspille både musik, videoer og billeder fra alle sine Apple enheder direkte på det nye LG tv. Måske vi ligefrem her ser den tv-skærm, som rygter i flere år har talt om, at Apple havde på vej under eget navn.

Her ses alle tre “Views” meget tydeligt.

Apple ville i så fald ikke være den eneste berømte elektronik fabrikant, der køber sine skærme og tilhørende elektronik hos LG i Sydkorea. Philips har en fælles fabrik med LG, og der sidder også et LG display i de danske Bang & Olufsen tv.

Men tilbage til de tre ”Views”: I ”Line” er LGs tv kun delvist rullet ud og kan derved fungere som en slags service skærm til at vise f.eks. klokken, vejrudsigten, fotos fra mobiltelefonen osv. ”Line View” vil også være oplagt til at vise ikoner for apps, widges osv – uden at hele skærmen skal foldes ud.

Endelig er der ”Zero View”, hvor OLED skærmen ligger rullet op i sin slanke kasse af børstet aluminium. Her er skærmen væk, men lyden kan fortsat sendes ud. Kassen fungerer nemlig også som soundbar højttaler med 4.2 surround lyd og 100 watt forstærker med Dolby Atmos.

Som nævnt vil LG sende sit revolutionerende rulle-tv på markedet senere i år. Prisen siger LG ikke et ord om, men vær sikker: Signature 65R OLED TV R bliver ikke billigt. Snarere må vi regne med priser i den dyre B&O klasse – hvis ikke højere….

I “Line View” er skærmen kun rullet ud en smule af kassen. Så kan den f.eks. bruges til at vise klokken, vejrudsigt, den aktuelt spillede melodi, åbne apps osv.

Det er svært at se, at der gemmer sig et stort 65 tommers farve-tv og et surround sound anlæg i denne ret diskrete kasse af aluminium.

Sådan udstiller LG sit revolutionerende rulle-tv på CES Show i Las Vegas

Skærmen står jo flot, når den er rullet ud – 65 tommer i 4K kvalitet og AMOLED teknologi.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snart har 9 af 10 adgang til el i verden