Her er verden 10 største sociale medier

Snart kan danskerne igen købe Galaxy Fold

Danmark og de øvrige skandinaviske lande må være meget vigtige for Samsung. Det er nemlig ikke mere end et par uger siden, hvor det lød fra Samsungs førerbunker i den sydkoreanske hovedstad Seoul, at firmaets meget omtalte Galaxy Fold mobil kun ville blive re-lanceret i ”nogle få udvalgte markeder.”

I dag kommer så nyheden, at danskerne igen vil kunne købe Samsungs folde-telefon fra fredag den 18. oktober. Prisen bliver saftige 15.900 kroner. Med i de mange penge følger et sæt trådløse Galaxy Buds øretelefoner, et elegant cover i aramid og et års forsikring gennem Samsung Care+.

Forsikringen er nok en god ting at have. Da Galaxy Fold telefonen blev lanceret første gang for et halvt år siden, viste den sig nemlig at være meget sart i dagligt brug. Så sart, at Samsung var nødt til at trække den avancerede mobil tilbage fra markedet, næsten inden den var introduceret.

Sådan så det ud, da Samsung lancerede Galaxy Fold første gang. Det var tilbage i slutningen af februar. (Foto: Samsung)

Senere har Samsungs topchef indrømmet offentligt, at han havde presset for hårdt på for at den helt nye type smartphone på markedet før alle andre. Det skulle vise sig at være for tidligt, og Galaxy Fold var slet ikke klar til udsendelse dengang.

I mellemtiden har Samsung brugt mange kræfter på at forbedre det første design. Det spinkle display er gjort kraftigere. Hængslerne mellem de skærme er stærkere, og hele konstruktionen er afprøvet i alle ender og kontanter.

Galaxy Fold er anderledes ved at have en stor skærm på 7,3 tommer, der kan klappes sammen på midten. I sammenfoldet tilstand fylder den nye Samsung ikke mere end en normal smartphones. Når den klappes op, forvandles den til en tablet-lignende enhed med enormt display.

I sammenklappet tilstand ligner Galaxt Fold en almindelig smartphone)

Til forskel fra normale mobiltelefoner kan man arbejde med ægte multitasking på Galaxy Fold. Via funktionen Multi Active Window kan man dele skærmen op i flere mindre og lade dem alle arbejde på samme tid. Ikke efter hinanden som på smartphones med det almindelige Android ombord.

Multitasking kan være oplagt, når man f.eks. både har et tekst-vindue åbent, samtidig med at man er online på Facebook. Eller man lader den ene halvdel af skærmen vise et avanceret computerspil, mens den anden viser kommunikationen med andre spillere, scorings-lister osv.

Galaxy Fold har tilmed en ekstra skærm på ydersiden. Den kan bruges til almindelige og mindre krævende telefon-opgaver, mens mobilen er lukket.

Galaxy Fold kommer med Samsungs seneste nye AP-processor og op til 12 GB RAM at sprede alle sine aktive opgaver og data på. Batteriet er dobbelt og på 4.380 mAh. Det kan eventuelt bruges til trådløs opladning af andre enheder som f.eks. et sæt øretelefoner eller en smartwatch.

 

Fold-telefonen kommer med hele seks kameraer: På coveret sidder en selfie-skyder på 10 megapixels (MP) og på fronten med det lille display yderligere to kameraer på 10 MP til selfies og en 8 MP linse til dybde-billeder (”Bokeh”). På ryggen af Galaxy Fold er placeret tre kameraer – 16 MP til ultra vidvinkel, 12 MP til vidvinkel og 12 MP til tele/zoom.

Den nye Samsung fås i farverne Space Silver og Cosmos Back. Den fylder 63 gange 161 gange 16 mm i sammenfoldet tilstand. Når den er klappet op, er målene 118 gange 161 gange 6,9 mm. Vægten er hele tiden 276 gram.

Når den spændende Samsung telefon dukker op igen om et par uger, vil den kunne købes i 11 butikker landet over. Det er:

Elgiganten på Strøget i København, TDC Erhvervscenter i Odense samt YouSee butikkerne i Fields, på Fisketorvet, Rødovre, Frederiksberg og Lyngby – alle i Storkøbenhavn. Dertil kommer YouSee i Århus, Rosengårdscentret i Odense, Randers og Esbjerg….

Galaxy Fond har i alt seks kameraer. De tre af dem sidder på række på bagsiden. (Foto: Samsung)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er verden 10 største sociale medier