Få OnePlus 7 før alle andre

Snart flere døde end levende i den digitale verden

Med jævne mellemrum læser man om mennesker, som det er umuligt at fjerne fra internet, når de er døde. Sociale medier som Facebook nægter at slette de bortgangne, eller det er i hvert fald ret besværligt.

Resultatet er, at mange kommer til at sende f.eks. lykønskninger via det sociale medie, fordi de ikke aner, at vedkommende er død – og dennes profil måske slet ikke er opdateret med den triste nyhed.

Hvor stort problemet egentlig er med døde mennesker på Facebook, er de færreste klar over. Den bliver først tydeliggjort i en ny analyse, som Carl J. Öhman og David Watson har lavet på universitetet i Oxford.

(Infografik: Statista.com)

Ifølge den nye rapport er antallet af døde i den digitale verden ved at overhale antallet af levende. Det vil senest ske i 2070, hvis hastigheden af dødsfald fortsætter som i dag.

Alt efter, hvordan man beregner tallet, vil det være mellem 1,4 og 4,9 milliarder afdøde, som fortsætter med at svæve på internet.

I de kommende år vil Facebook have flest døde medlemmer i Asien og Afrika. I Europa, hvor folk har en højere gennemsnitlig levealder, vil antallet af bortgåede Facebook brugere være mellem 254 og 415 millioner ved udgangen af dette århundrede.

Facebook har for nylig indført en “minde” funktion, hvor pårørerende eller venner til en afdød kan få adgang til dennes profil og f.eks. skrive indlæg eller lægge billeder ind.

Facebook kender utvivlsomt til disse dødelige tal, for verdens største sociale medie har i de seneste par år indført forskellige nye filtre, således at venner af den afdøde ikke modtager fødselsdags-påmindelser eller invitationer fra pågældende.

Senest har Facebook indført en såkaldt ”minde-knap” (Memorial Tab). Den gør det muligt at udpege pårørende eller venner, der så kan udsende indlæg, ændre indstillinger, skifte fotos, pinne andres poster og svare på henvendelser – på vegne af afdøde.

De udpegede personer kan dog ikke læse private meddelelser til den bortgangne, fjerne Facebook venner til vedkommende eller oprette nye venner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få OnePlus 7 før alle andre