OPPO vil score i Europa

Snapchat har nu 200 mio brugere

Da Snapchat blev lanceret for syv år siden, var det med et erklæret mål om at få Mark Zuckerbergs Facebook imperium til at ryste i bukserne. Især skulle Instagram skubbes helt ud af markedet.

I de første par år så det faktisk også ud til, at Snapchat kunne trylle et par rynker frem i panden på Facebooks topledelse. Især teenagere strømmede over til det billed-fokuserede sociale medie. De syntes, at ”fjæset” var begyndt at blive for kedeligt. Desuden ville de ikke bruge samme medie, som deres forældre og bedsteforældre også var på.

Snapchat buldrede altså frem og har bl.a. i perioder været næststørste sociale medie i Danmark. Så tabte Snappen selv pusten og begik nogle bommerter, der kostede mange brugere. Samtidig er det aldrig lykkes at gøre Snapchat til en kommerciel succes a la Facebook eller Instagram.

I går kunne Snapchat omsider melde om lidt fremgang igen. Antallet af daglige brugere er således steget til over 200 millioner for første gang. Mere præcist 203 mio. mennesker besøgte snappen hver eneste dag i april, maj og juni i år. Det 13 millioner flere end ved årskiftet.

Snapchat har med skiftende held forsøgt at fornye social mediia markedet med bl.a. disse solbriller. De indeholder kamera i stellet og kan sende fotos og video trådløst til ens Snapchat profil via ens smartphone.

Forklaringen er bl.a. den nye og klart forbedrede Snapchat app til Android, som blev lanceret i foråret. Tidligere har snappen været ret fokuseret på iPhone og ignoreret, at 85 pct. af alle smartphones derude kører på Android.

Ifølge Snapchat sender brugere med den nye app over syv pct. flere snaps end dem med den gamle. Desuden har så mange Android ejere downloadet app’en, at Snapchats negative spiral med stadig færre brugere er vendt.

Også Snapchats tv-platform Discover har fået flere seere. Snapchat glemmer at fortælle, hvor mange. Til gengæld må vi godt få at vide, at antallet er vokset med 35 pct, og at de ser 60 pct. flere tv-programmer end for et år siden.

Så meget om de gode nyheder fra Snapchat. De dårlige er, at det sociale medie fortsat er en dårlig forretning. I de seneste tre måneder omsatte Snapchat for 388 millioner USD, men tablte 255 mio. dollars på samme tid.

Finansfolk og aktionærer vil selvfølgelig fæstne sig ved, at omsætningen sted med hele 48 pct. sammenlignet med andet kvartal i 2018. Underskuddet fandt med 28 pct.

Alligevel må Snapchat og andre atter engang konstatere, at det er meget svært at hamle op med Facebook koncernen, der sidder godt og solidt på markedet med sine Messenger, WhatsApp, Instagram og Facebook medier.

Kun Kinas sociale medier ser ud til at kunne matche Facebook i størrelse og indflydelse, men de kendes stort set kun i Kina selv. Det er medier som f.eks. WeChat, Sina Weibo og Tencent QQ.

I Vesten kæmper Twitter stadig med at holde trit med Facebook. Google har opgivet et par gange, men forsøger lige nu et comeback med sit nye Shoelace sociale medie på det amerikanske marked….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OPPO vil score i Europa