I 2020 har telefoner 108 MP kamera

Smykke til dem, der vil være anonyme

Digital ansigts-genkendelse har udviklet sig til at være en af de mest fascinerende og på sammetid mest foruroligende nye teknologier,

Vi behøver ikke at kigge længere væk end på Apples nyere iPhones. Det har Face ID som adgangs-kort frem for pinkoder, passwords og fingeraftryk.

Mange af de overvågnings-kameraer, som vi ser flere og flere steder i Danmark, har også ansigts-genkendelse. I hvert fald dem, som er koblet direkte på til politiets computere.

I Kina sidder milliarder af kameraer overalt på offentlige steder. De kan ikke kun genkende personer på deres ansigter, men såmænd også på den måde, hvert enkelt menneske går på.

Ansigts-genkendelse kan også blive for meget. Således ser man i flere og flere amerikanske storbyer, at teknologien ganske enkelt bliver forbudt. De lokale politikere ser genkendelsen som et indgreb i privatlivets fred.

Den polske designer Ewa Nowak har et andet forslag. Hun har skabt en maske – hun kalder det selv for et hovedsmykke – som skal gøre det umuligt for kameraer at genkende personen inde bagved. I hvert fald ikke på vedkommendes ansigt.

Om folk så vil gå med det nye smykke, er et helt andet spørgsmål. Det er jo ikke kun over for overvågnings-kameraer, at masken gør sig bærer anonym. Mennesker vil også have svært ved at identificere personen.

Ewa Nowaks smykke består af to tynde messing cirkler, der placeres på kindbenene. Det suppleres så af et aflangt stykke metal, der hænger ned fra panden. Selve måden at bære det på skulle være meget lig et par briller.

Lad det være sagt til slut. Nowak har (mærkelig nok) ingen planer om at sætte sit anti-ID-smykke i produktion, selvom hun sikker kunne tjene en pæn portion penge på det. Hun vil snarere vise, at man altså godt kan undgå ansigts-genkendelse.

Hendes utraditionelle smykke vandt i øvrigt førsteprisen ved Mazda Design Award konkurrencen på den polske Lodz Design Festival….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I 2020 har telefoner 108 MP kamera