Mød Aeolus – I vil nok elske ham

Smartur og mobil i ét

En del mennesker har købt både et smart-ur og en smartphone for at få den fulde glæde af moderne bærbar elektronik. De to kan sagtens kommunikere trådløst med hinanden, men problemet er altså, at de er to. Man skal holde styr på to gadges og sørge for at lade dem op hver for sig.

Shell må være det logiske svar på den to-delte verden. Shell er nemlig både et smartwatch og en smartphone på samme tid. En lille cirkelrund nyhed, der i udseende kan minde om en tyk mønt eller medalje.

Base for Shell er dette armbånd, som den “elektroniske” medalje klikkes i.

Når man vil bruge Shell som digitalur, tager man urremmen på og klikker ”medalje” ned i en tynd holder, der fungerer som bunden af et armbåndsur. Skal telefonen frem, klikker man to små ”vinger” ud på Shell.

De indeholder hver for sig 4G sender/modtager, mikrofon og højttaler. Når de er klappet ud, har Shells vinger samme afstand som mellem mund og øre. Tænk på det velkendte håndsignal for at tale i telefon – med tommeltot og lillefinger spredt ud.

Hvis man vil tage fotos eller selfies som på en smartphone – no problem. På spidsen af den ene vinge sidder et 12 megapixel kamera, der kan roteres 360 grader.

Det nye “missing link” mellem et ur og en smartphone er opkaldt efter en muslingeskal. Her ses Shell med vingerne klappet ud.

Shell oplyser ikke noget om batteriets levetid, men det kan man såmænd selv udvide ved lidt fysisk aktivitet. Uret/mobilen indeholder nemlig en generator, der samler energi op, som opstår, når man vipper de to vinger op og ned. Tre til fem minutters vipperi giver strøm til 10 til 15 minutters telefon samtale. Helt uden elstik eller power bank batteri involveret.

Shell er vandtæt og indeholder ellers alle de vigtigste funktioner, man forventer af et smartwatch og en mobiltelefon – Wi-Fi, Bluetooth, GPS, GSM og diverse sensorer. Kun skærmen er lille som på et smartur – ikke på seks tommer som på mange nye smartphones.

Shell vil blive udbudt til crowd funding på iværksætter portalen Indiegogo fra den 31. januar, Her vil man kunne forudbestille den spændende nyhed til favørpris. Hvad den bliver, offentliggøres først om et par uger….

http://https://www.youtube.com/watch?v=l5oNIzO_rCg

Shell uret med telefon er stødsikkert og vandtæt. Det vil snildt kunne bruges til sport og andre outdoor aktiviteter.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mød Aeolus – I vil nok elske ham