Vi laver 33 zettabytes data om året

Smartphone tid skader ikke børn

I gamle dage – og det vil sige for måske 10 år siden – diskuterede verden stadig heftigt om, hvorvidt mobiltelefoner strålede så meget, at de skadede deres brugeres hjerner.

Denne diskussion dukker stadig op med jævne mellem, fordi et tysk forsknings-institut helt officielt måler strålingen på alle nye mobiler, der skal sælges i det store land syd for grænsen.

Debatten kører blot ikke så højlydt i medierne og hos politikerne. De er i dag meget mere optagede af, om mange timers brug af skærm hver dag er fysisk skadelig for børn.

De fleste voksne er nok enige i, at computer-børn mister meget på det sociale. De taler kun med hinanden via chat og sms på telefonen – og mange af dem gider hverken fester, familie og sammenkomster i den virkelige verden.

I stedet ser man disse børn med en smartphone eller tablet overalt. Ved spisebordet, på toilettet, i trafikken og i den mørke seng midt om natten.

En del forsknings-analyser mener således, at det meget skærm kiggeri kan skade hjernens struktur hos mindre børn.

Nu er der så kommet et nyt studie, der siger det præcist modsatte. Naturligvis.

Ifølge den nye analyse kan det have en meget mere negativ effekt på børn, at de skal have briller på – end at de sidder i timevis med næsen i en smartphone skærm.

Den seneste undersøgelse kommer fra Oxford University og er netop offentliggjort i uddrag i det anerkendte fagtidskrift ”Nature Health Behaviour”:

Konklusionen her er ganske enkel, at de andre analyser tager fejl. Der er praktisk talt ingen effekt i børns psykologiske helbred, når de kigger på en skærm hele dagen lang:

”Brugen af teknologi flytter nålen mindre end en halv procent bort fra området, hvor brugeren er emotionelt sund. At spise en portion kartofler har samme effekt. Meget mere negative udslag kommer, når barnet skal have briller på.”

Dette giver ikke forældre et fripas til at placere deres børn foran en skærm døgnet rundt for at slippe for at bruge tid på deres efterkommere.

Det kan aldrig være sundt at lade børnene blive vildt optaget af en skærm eller ligefrem afhængige af at have deres mobiltelefon på sig døgnet rundt. Alt andet lige kan det ikke være godt for børnenes sociale liv og skole-uddannelse.

Heldigvis har it-giganter som Google Apple forstået den risiko. De har f.eks. indført funktioner i deres mobiltelefoner og styresystemer, der lader forældre kontrollere, hvor længe deres børn kan bruge hver dag med næsen i en farveskærm….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi laver 33 zettabytes data om året