Mange flere får malware på deres mobil

Rigtig smart navigator til cyklen

De fleste navigatorer til cykler er smartphones, som man anbringer med en holder på cykelstyret.

De fungerer udmærket, men har også deres ulemper. De er store og virker klodsede på f.eks. en racercykel. Og de er ikke nødvendigvis vandtætte og kan tåle en cykeltur i en dansk regnbyge.

Orion er den hidtil mest elegante løsning, jeg har set til en cykel. Et lille cirkelrundt display, der via en intelligent app kan vise meget mere, end retningen man skal køre.

Orion bruger et dobbelt e-ink display af den nye type, der kan vise farver. Den ydre ring viser retningen med en lysende streg, mens man i den indre cirkel f.eks. kan se hastighed, kørt distance, afstand til mål, forbrændte kalorier osv.

Mere spændende er muligheden for at se, hvornår det næste lyskryds bliver grønt – og hvor mange meter der er frem til det pågældende gadekryds.

På den måde vil man i hvert fald teoretisk kunne tilpasse sin hastighed, så man ikke hele tiden skal stoppe og starte for rødt lys.

I praksis bliver det nok sværere – især hvis man kører på overfyldte cykelstier i f.eks. det indre København eller Århus. Dér tager med-cyklisterne jo ikke hensyn og bliver irriterede, når man sænker farten. Uanset, om det er i god mening og for at skabe en glidende trafikstrøm.

Desuden kræve Orion systemet, at kommuners tekniske forvaltninger giver trådløs adgang til Orion app’en, så den kan tappe informationer om skifte-rytmen i lys-signalerne.

Men ideen er altså god – og den vil gøre det muligt at tage smutveje eller omveje, som gør ens cykeltur mere flydende og mindre tidskrævende.

Orion er skabt af den unge californiske designer Clement Dauchy, der har valgt e-ink displays, fordi de brugr meget mindre strøm end LED-skærme på smartphones. Orion vil således kunne køre i over to måneder uden opladning.

Displayet arbejder trådløst sammen med en app til iPhone eller Android. Med andre ord skal man have mobilen med ud at cykle, men den må gerne være gemt i en lomme eller en taske.

Clement Dauchy forhandler med flere mulige fabrikanter, der vil sætte det smarte Orion system i produktion. Lad os håbe, det snart sker….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mange flere får malware på deres mobil