Dine e-mails belaster miljøet

Skal Treezilla hygge om jer i julen?

Hvis I synes, at almindelige juletræer er lidt for konventionelle og kedelige, når de står der i stuen med deres pynt, kommer her et forslag til et alternativ.

Hvad med et juletræ, der ligner en Godzilla – eller et monster, der er forklædt som juletræ. En ”Treezilla” så at sige. Komplet med damp-spyende top og ondt blinkende LED øjne?

Inden tusinder af horror-film elskende danskere nu slikker sig om munden og begynder at skrive nye tekster til fredelige gamle julesange, iler jeg med at fortælle, at Godzilla Christmas Tree kun findes i ét eksemplar. Det blev i weekenden solgt på trademe.co.nz online auktionen i New Zealand for et beløb svarende til ca.  1.925 kroner.

Treezilla må være god til at passe på gavepakkerne, så de ikke forsvinder inden juleaften. (Foto: Flying Kiwi Ltd)

Godzilla som juletræ er, hvad man kalder mandshøj (180 centimeter). Træet har kunstige nåle, der ikke falder sådan af som på en gran fra danske skove. Træet har også ben, fødder, kløer, tænder og en integreret røgmaskine. Det har ægte juletræer heller ikke – så vidt jeg ved. Og heldigvis er Treezilla ikke radioaktiv som forbilledet i de ikoniske gyserfilm.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt Treezillas skaber – Steven Newland nede i New Zealand – har fortrudt, at han ikke har sat sit usædvanlige juletræ i serie-produktion. Efter sigende har han fået mange henvendelser om det.

Hold derfor øje hos din lokale juletræs-sælger. Måske han har lavet en aftale med Godzilla….

(Indledningsfoto til artiklen: FlyingKiwiLtd)

(Foto: Flying Kiwi Ltd)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dine e-mails belaster miljøet