En tablet, der kan tåle det meste

Skal man være online med sin arbejdsgiver døgnet rundt?

Hver fjerde leder i erhvervslivet regner med, at hans eller hendes medarbejdere er tilgængelige uden for den normale arbejdstid.

Mange ansatte forventes at være konstant online via deres smartphone eller tv. På den måde kan mange ende med at være til rådighed døgnet rundt. Arbejdsbetingelser, der let kan medføre, at de ansatte føler sig udbrændte og stressede.

Det viser en ny undersøgelse, som headset og hovedtelefon giganten Plantronics har lavet i samarbejde med konsulent firmaet Oxford Economics-

26 pct. af lederne fortæller, at de altid eller ofte forventer, at deres medarbejdere skal være til rådighed uden for normal arbejdstid.

Omvendt mener 47 pct. af de ansatte, at deres ledere forventer, at de skal være tilgængelige efter arbejde. Med andre ord er der stor forskel på, hvad lederne ønsker, og hvad medarbejderne tror, lederne forventer af dem.

Plantronics undersøgelse afslører også, at det at være online konstant ikke kun skyldes en forventning fra arbejdsgiveren.43 pct af ledere og 27 pct af medarbejdere føler sig således pressede – af sig selv eller andre – til altid at være ’på’ som resultat af nye digitale teknologier.

Derudover siger mere end en tredjedel af medarbejderne i undersøgelsen, at de primært bruger deres kommunikations enheder af ren og skær vane eller tvang, af frygt for at gå glip af noget eller på grund af socialt pres.

Den nye analyse er foretaget blandt ledere og medarbejdere i en række forskellige brancher. 1.200 personer i 11 lande, heriblandt Danmark, har deltaget i interview til rundspørgen.

Ifølge Plantronics har formålet med undersøgelsen bl.a. været at fokusere på, hvordan anvendelse af moderne teknologi i og uden for arbejdstiden kan påvirke mennesker.

Analysen kigger også på medarbejderes krav og ønsker samt lederes forventninger til deres ansatte. I sidste ende giver analysen gode råd til, hvad ledere kan gøre for at øge produktivitet og tilfredshed blandt medarbejderne.

På baggrund af undersøgelsen siger Plantronics Corporate Manager Anders Blak Pedersen, at virksomheder bør udarbejde retningslinier, der guider deres medarbejdere til at koble af og skabe en bedre balance mellem privatliv og arbejde.

plantronics analyse 2

Plantronics danske Corporate Manager Anders Blak Pedersen.

I den forbindelse nævner Anders Blak Pedersen, at der i Frankrig pr. 1. januar er trådt en vigtig ny lov i kraft for virksmheder med over 50 ansatte.

Den nye lov forbyder arbejdsgivere at kræve, at deres ansatte tjekker emails og sms’er uden for almindelig arbejdstid. Altså nul arbejde om aftenen, i weekenden eller på ferie.

I Danmark har vi ikke en tilsvarende lovgivning, der skal hjælpe med til at undgå udbrændte ansatte i en stadig mere stresset arbejdsliv.

Det betyder dog ikke, at der ikke er behov for at koble af og lukke ned efter arbejdstiden. Medarbejdernes tilfredshed og produktivitet kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje, og en bedre work/life-balance har en positiv effekt på trivsel.

På baggrund af undersøgelsen har Plantronics i samarbejde med Oxford Economics udarbejdet en række anbefalinger til ledere, der ønsker at forbedre arbejdsmiljøet og produktiviteten blandt deres medarbejdere:

  • Opfordr alle medarbejdere til at finde en god balance mellem arbejde og privatliv, f.eks. ved at lukke ned for mails og telefon efter arbejde.
  • Gå i dialog med medarbejderne om, hvad der fungerer, og hvad der evt. ville være godt at ændre i forhold til teknologi og muligheden for at arbejde hjemmefra og på farten.
  • Giv medarbejderne den ro, plads og de redskaber, der er nødvendige for at kunne arbejde fokuseret.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En tablet, der kan tåle det meste