Mørkegrøn beo vellyd

Sidste udkald, før den nye S9 kommer

Når man nu ikke har en helt ny model med nyhedens enorme interesse, kan man altid forsøge at lave specielle versioner af sine nuværende smartphones.

Det har flere mobilfabrikanter gjort med stor succes. F.eks. ved at relancere sine modeller i nye spændende farver – eller som Samsung nu gør – hæve sin bestseller op i en helt ny eksklusiv klasse.

Samsungs spanske afdeling er således gået i samarbejde med krystal-specialisten Swarovski og tilbyder her op til jul en særlig moderigtig variant af den velkendte Galaxy S8 Plus telefon.

Samsungs Swarovski telefon er ikke dækket med krystaller, som man kunne forvente. Men Swarovskis designere har tegnet et pænt nyt cover til Galaxy S8+.

 

Den nye Samsung Galaxy S8 Plus Swarovski SmartGirl mobil er ikke beklædt med krystaller på alle sider, som man ellers kunne forvente af noget, hvor Swarovski er involveret. Men så ville telefonen nok have været mere kostbar end de i forvejen 949 euro (ca. 7.200 kroner), som denne special version koster. Nu må man nøjes med et mere almindeligt cover, som Swarovskis designere har tegnet.

Samsung sigter efter kvindelige købere – både unge og mere voksne piger – der måske normalt ikke køber en så stor smartphone.

Bortset fra coveret, navnet og markedsføringen er Swarowski udgaven nemlig helt identisk med den normale Galaxy S8+. Det vil sige en  en 6,2 tommers Amoled skærm i QuadHD kvalitet, en Samsung Exynos 8995 processor med 4 GB RAM samt kameraer på 12 megapixel på ryggen og 8 til selfies på fronten.

I Spanien gør Samsung en stor indsats for at sælge Galaxy S8 telefoner til et kvindeligt publikum her op til jul.

Samsung sælger i første omgang kun Swarowski mobilen på det spanske marked – og i et limiteret antal. Om den også kommer til andre lande – f.eks. Danmark – har jeg ingen informationer om.

Hvis ikke, kan piger jo passende kaste sig over Galaxy S8+ i en Pink Rosé udgave. Medmindre man håber på, at Samsung vil begynde at sælge den flotte Bourgogne røde version, som sydkoreanerne har kunnet købe siden i går.

I øvrigt varer det heller ikke så længe, inden Samsung tilhængernes interesse vil vende sig bort fra Galaxy S8 modellerne.

Samsung ventes nemlig at løfte sløret for efterfølgende S9 i forbindelse med CES udstillingen i Las Vegas den 9. januar. S9 telefone selv vil så kunne købes fra marts næste år….

Fra i går er Samsung begyndt at sælge denne smukke vinrøde Burgundy version af Galaxy S8 på det sydkoreanske marked.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørkegrøn beo vellyd