Her er Motorolas nye flagskib

Sidste omgang med iPods

Inden iPhone kom for ti år siden, var Apples helt store åbenbaring de små iPod musik afspillere, der sammen med iTunes online salget vendte helt op og ned på den etablerede musikbranche.

Apple sælger fortsat iPods, men for hvert år bliver der færre og færre af dem. Mange mener da også, at gårsdagens oprydning i iPod modellerne måske vil være den sidste.

IPod udgør nemlig kun en forsvindende lille del af Apples nuværende omsætning, og Apple er jo ikke ligefrem en gavebod.

Apple har således meddelt, at de små iPod Shuffle og iPod Nano afspillere forsvinder. Apple vil hverken sælge den direkte online eller holde et lager, som forhandlere kan købe dem fra.

Apple har givet iPod nano og shuffle dødsstødet-

Nano og Shuffle var de eneste tilbageværende iPods, der ikke kan gå direkte på internet. De er derfor lidt out-of-date i en tid, hvor det meste musik hentes ned via streaming og trådløst WiFi. Shuffle har heller ikke fået opdateringer siden 2010 og iPod Nano sidst i 2012 – en evighed i vores moderne tider.

Den dyrere iPod Touch model har stået urørt i to år uden større forbedringer, siden den fik en A8 processor ombord. Fremover vil den udelukkende kunne købes med 32 GB eller 128 GB lager. 16 og 64 GB varianterne udgår.

Apple præsenterede den første iPod musik afspiller – Classic – i oktober 2001. Et halvt år efter premieren på iTunes til Macintosh computerne. Siden er over 390 millioner iPods solgt verden over….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er Motorolas nye flagskib