Lavpris Huawei med super kamera

Sid godt til video spillene

Udbredelsen af e-sport og avancerede computerspil har skabt en helt ny niche i møbelbranchen – nemlig stole og borde, der passer til de mest ambitiøse gamere.

Kigger man forbi de store elektroniske supermarkeder eller tager en runde på internet, vil man finde masser af tilbud på især gamer-stole. De ligner en blanding af pilotsæder fra et jagerfly og over-bossens skrivebordsstol.

Formålet er naturligvis, at computerspillerne kan sidde godt og afslappende i timevis, når de koncentrerer sig om de store skærme foran sig og rykker lynhurtigt med musen på bordet.

Men hvad med den anden kategori af gamere. Dem, der bruger husets tv til at vise spillene fra en konsol med Microsofts, Sonys eller Nintendos logo på? Skal de fortsat sidde på kanten af sofaen eller slænge sig på gulvet foran skærmen, når de har begge hænder samlet omkring controller-enheden?

Ikke ifølge Marco Plitsch, der har en fortid hos pc-tilbehørs giganten Creative Labs. Plitsch har udviklet den ultimative lænestol – siger han – til konsol-spillerne. I design minder den forbløffende om en sækkestol. Bare med højere og stivere ryg og en separat fodhviler.

Ifølge fabrikanten passer den nye Gamewarez Granite Hurricane stol ind i alle stue miljøer. Den vækker ikke samme opsigt som gamer-stolene til e-sport.

Den nye spillestol er fremstillet i Tyskland. Den er robust, væske-afvisende, ergonomisk og kan fyldes op med nyt indhold af små kunststof perler (”beans”). En håndfuld strategisk placerede lommer gør det let at gemme hovedtelefoner, cola-flasker, spil-controllere, spilcovers osv, så de ikke flyder rundt på gulvet.

Marco Plitsch forsøger I øjeblikket at finansiere en storproduktion af den behagelige gamer-lænestol via crowd funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et eksemplar af Gamewarez Granite Hurricane Gaming Bean Bag til en særpris af 119 euro eller ca. 888 kroner. Levering skal efter planen ske til juli….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lavpris Huawei med super kamera