HTC moser videre under Google

Se klokken på en edderkop

Hvad er det, der har otte ben, to arme, en krop som en glaskugle og koster 35.000 schweizer franc?

Når prisen opgives i schweizisk valuta, har det jo nok med ure at gøre. Ganske rigtigt, men ikke et armbåndsur som normalt. Men noget så relativt sjældent som et bordur med maritime elementer.

Octopod hedder nyheden fra den lille schweiziske urfabrik MB&F, der har gjort sig berømt på at bygge avantgardistiske tidsmålere. De kaldes ikke for ure, men for ”horologiske maskiner”.

Inspirationen til Octopod kommer selvfølgelig fra blæksprutter (”octopussies”), dykkerklokker, edderkopper osv. Måske designerne også har bladet i gamle science fiction tegneserie hæfter.

Octopod er bygget af 468 fin-polerede komponenter. Uret kan stå stille eller krølle sig sammen, så det ligner en robot, der ligger på lur. Al mekanikken kan beskues gennem urets gennemsigtige ”krop.”

Glaskuglen kan rotere 360 grader både vertikalt og lodret. Ifølge BG&F er den effekt et levn fra klassiske skibs-kronometre, der skulle stå vandret, uanset hvor hård søgangen måtte være.

MB&F har udviklet Octopod i samarbejde med ligeledes schweiziske L’Epée 1839, hvis ure er næsten lige så ekstravagante som partnerens horologiske maskiner.

Deres fælles mesterværk er 28 cm højt og 28 cm i diameter, når borduret står normalt. Spreder man benene på Octopod, fylder uret 22 cm i højden og 45 cm i bredden. Hele herligheden vejer 4,2 kilo, så det er altså ikke mikro-elektronik der præger konstruktionen.

Hvis der er nogen blandt mine læsere, der er blevet så dybt fascinerede af Octopod, at de bare må eje et eksemplar, skal de jo kende prisen. Den er på 35.000 CHF, hvilket svarer til ca. 228.000 kroner. Krybet fås i farverne sort, blå og palladium/sølv. Alle tre fremstilles kun i 50 eksemplarer hver.

Ikke noget med elektronik i Octopod. Uret er mekanik og fornemt håndværk.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HTC moser videre under Google