Honor 8 Lite giver meget for pengene

Se klokken i glødende tal

Uanset, om I er med på retro bølgen eller foretrækker moderne designede gadges, vil I nok blive fascineret af det nye Nixie ur.

Det er nemlig første eksempel i verden på, at man kan bære et neon rør på sit håndled. To små Nixie katode rør, og man kan se klokken som på en orange lysende neon reklame.

Niwa har tidligere præsenteret et bordur med samme teknologi. Det er blevet en så stor succes, at det lille firma nu følger op med en mini udgave som armbåndsur.

Well – mini er måske nok ikke det helt rigtige ord. Nixie uret er en ordentlig krydder at have siddende på underarmen. 55 mm i diameter og ret tyk sammenlignet med almindelige armbåndsure. Men flot og anderledes.

Ganske smart har Niwa udstyret uret med en lille gyro sensor. Den sørger for, at displayet – undskyld neon rørene – kun tænder, når man bevæger armen. Ellers er uret slukket.

Ligesom moderne smartwatches rummer Nixie et opladeligt batteri. Her holder det dog mellem fire og seks døgn på en opladning, alt efter hvor hyppigt man kigger på klokken eller viser uret frem i løbet af en dag.

Indstilling af uret er lige så speciel som uret selv. I stedet for traditionelle knapper bruger man såkaldte ”reed switches” og en medfølgende mini magnet.

Nixie uret er helt lydløst og genererer ingen varme. Mange ville sikkert ellers mene, at elektriske glasrør ville blive ”hotte” under brug.

Nixie uret er smart, men kun smart i udseende. Det indeholder nemlig ikke alle mulige sensorer og trådløse funktioner, så det som smartwatches kan arbejde trådløst sammen med en smartphone. Nixie er bare et meget originalt ur med glødende tal.

Man kan forudbestille det nye Niwa Nixie Tube Wrist Watch i enten poleret eller lakeret aluminium. Via Kickstarter koster fra 420 USD eller knap 3.000 kroner. Uret kommer i en nydelig træ-æske og med livslang garanti på de to rør….

 

 

1 kommentar

  • This site definitely has all of the information and facts
    I wanted concerning this subject and didn’t
    know who to ask.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Honor 8 Lite giver meget for pengene