Hvad brugerne ønsker af iPhone Xs

Samsungs skærm er i særklasse

Hver gang der kommer en ny smartphone i topklasse, stiger spændingen: Hvordan mon den klarer sig i uafhængige tempotests og i sammenligninger af skærm kvalitet og de indbyggede kameraer.

De tre ting er de mest oplagte at sammenligne telefoner på. Udseende, design, størrelse og vægt er ofte mere et spørgsmål om smag og den enkeltes præferencer. Nogle kan godt lide at have en ordentlig klods i hånden, mens andre foretrækker en slank og elegant mobil, som kan glide let ned i de fleste lommer.

Da Samsung for nylig lancerede sit Galaxy Note9 flagskib, var skærm-specialisterne fra DisplayMate hurtigt ude med deres bedømmelse. Displayet på 6,4 tommer i 2.960 gange 1.440 punkter er markedets bedste i OLED teknologi – hos Samsung kaldet Super AMOLED.

Fotograferne hos DxOMark har til gengæld taget sig god tid til at vurdere Samsung telefonens kameraer. De slår ikke alle andre på markedet, som skærmen gør. Kameraerne i Note 9 er ”kun” verdens næstbedste. De overgås klart af Huaweis P20 Pro.

Samsungs flotte og dyre Galaxy Note9 har verdens bedste OLED-skærm og markedets næstbedste kamera.

Spørgsmålet er naturligvis, hvor længe Samsung får lov til at holde sin flotte position. Senere i dag præsenterer Apple sine nye iPhone Xs telefoner – og især topmodellen vil tiltrække sig opmærksomhed hos fotofreaks. Den store iPhone ventes nemlig at komme med et tredobbelt kamera på ryggen. Ligesom vi har set det på den suveræne Huawei P20 Pro.

Hovedkameraerne på Samsung Galaxy Note9 og Galaxy S9+ er i princippet identiske – begge er på 12 megapixel og det ene gemt bag en meget lysfølsom dobbelt linse på f/1.5 til f/2.4 – men Note9 scorer alligevel flere points hos DxOMark på grund af bedre software og evne til at tage gode billeder under svære lysforhold.

Totalt set opnår Galaxy S9 en score på 99 (104 foto og 91 for video) hos DxOMark, mens dens dyre storebror Note9 henter 103 (107 for foto og 94 for video). Det giver en global andenplads på linie med HTC’s U12+, men et godt stykke under Huaweis P20 Pro med 109.

Hvis foto og video er det vigtigste, når man vælger ny mobiltelefon, kan det ikke svare sig at betale 2.200 kroner mere for en Note9 end for en Samsung Galaxy S9. Men Note’n har jo også andre kvaliteter, der kan retfærdiggøre en pris på niveau med Apples snart ”gamle” iPhone X….

Her er fotospecialisternes Top-10 over de mobiler, der har de bedste kameraer indbygget.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad brugerne ønsker af iPhone Xs