Vi sjusker fortsat med passwords

Samsungs klap-mobil kommer 3. maj

Da Samsung lancerede sin banebrydende nye Galaxy Fold telefon i slutningen af februar, var luften fuld af gætterier om, hvornår den spændende nyhed må ville kunne købes i butikkerne.

Det er offentliggjort nu. I 15 lande – herunder Danmark – kan Samsung Galaxy Fold forudbestilles fra fredag den 26. april. I butikkerne vil markedets første klap-smartphone dukke op en uge senere – den 3. maj.

I første omgang vil danskerne kun kunne købe Galaxy Fold via YouSee eller Samsungs egen hjemmeside. Der kommet kun et begrænset antal af første-udgaven til Danmark, så man skal nok være hurtig på aftrækkeren.

Desuden skal man tage rigeligt med penge med. Galaxy Fold koster nemlig 15.900 kroner. Med i prisen følger et separat cover i kevlar, et sæt trådløse Galaxy Buds øretelefoner og et års forsikring gennem Samsung Care+….

Galaxy Fold bliver den første repræsentant på det danske marked for den nye kategori af folde-telefoner, som mange ser som mobilbranchens næste store hit – ud over 5G.

Salget af smartphones er fladet ud, og industrien mangler noget nyt og anderledes. De fleste smartphones ligner hinanden for meget. De eneste rigtige forskelle finder man i kameraerne.

Det særlige ved Galaxy Fold er den nye type AMOLED display, der kan foldes. Er det klappet helt ud, står brugeren med den største mobiltelefon skærm, som Samsung nogensinde har lavet.

7,3 tommer stor er skærmen – med en opløsning på 2.152 gange 1.536 punkter. Den kan som noget nyt arbejde med ”ægte” multitasking, hvor tre apps kan køre samtidig. På den måde kan man dele skærmen op i flere funktioner.

Via et ekstra display på ydersiden kan Galaxy Fold fungere som en ”normal” mobiltelefon i sammenklappet tilstand. Skærmen er her på 4,6 tommer og en grafik på 1.960 gange 840 punkter.

Har man brug for det store overblik, folder man telefonen ud og har så rådighed over en skærm på størrelse med en tablets. En særlig feature ved navn App Continuity sørger for automatisk at justere en app i udseende, når man skifter mellem de forskellige displays.

De fleste havde regnet med, at Samsung ville levere Galaxy Fold med sin egen Exynos 9820 processor til det europæiske marked. Det bliver dog næppe tilfældet. I stedet får folde-telefonen det seneste nye Snapdragon 855 chipsæt, der også ses i mange andre toptelefoner her i 2019. Fold får 12 GB RAM og 512 GB lager at boltre sig på.

Samsungs nye folde-mobil rummer hele seks kameraer. To sidder ”indvendigt”, når telefonen er klappet sammen. De fire øvrige sidder som en 10 megapixel selfie skyder i displayet samt et modul med en 16 MP super vidvinkel, en 12 MP tele og en 12 MP vidvinkel på den anden side.

For første gang nogensinde kan mobilkøbere i øvrigt bestemme udseendet af deres nye telefon. I hvert fald farverne. Således kan man vælge kulører på ramme og hængsler, så de kombineres med coverets Martian Green eller Astro Blue. ”Build to Order” mulighederne er dog kun til rådighed via Samsungs egen online shop….

https://www.youtube.com/watch?time_continue=37&v=7r_UgNcJtzQ

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi sjusker fortsat med passwords