Corona test på smartphones?

Samsung ur bliver Corona hygiejnisk

I har sikkert set de videoer på tv og YouTube, hvor man ser kendte personer vaske deres hænder , mens de synger ”Happy Birthday” to gange eller ”Internationalen” en enkelt gang for at være sikre på, at hånd-rengøringen har taget mindst 20 eller 30 sekunder.

Den slags glemmer man hurtigt i løbet af en travl hverdag, selvom FN’s sundheds-organisation WHO anbefaler, at man vasker hænder mange gange i løbet af et døgn. Det samme gør din huslæge og de danske sundheds-myndigheder.

Derfor lyder det som en rigtig god idé, når Samsung nu tilbyder en gratis ”huske-app” til sit Galaxy Watch ur. App’en med det oplagte navn “Hand Wash” minder sin bruger om, at han eller hun skal få sine forpoter under vandhanen med meget jævne mellemrum.

Samsungs app vil f.eks. holde øje med, at man vasker hænder i mindst 25 sekunder hver gang. Først da lyder et OK signal fra urets højttaler. Uret vibrerer på håndleddet, og displayet sender også en visuel hilsen.

Samsung har udviklet en smart lille app til sit Galaxy Watch, der minder urets bruger om, at han eller hun skal vaske hænder af hensyn sin virus smittefaren. (Foto: Samsung)

De ekstra fem sekunder i forhold til anbefalingen på 20 har app’en indregnet til at åbne for vandhanen og smøre sæbe på hænderne.

Meget smart kan man lade app’en slå alarm efter f.eks. hver anden time, at det er på tide at vaske hænder igen. Samtidig holder app’en styr på, hvor mange gange har haft hænderne under vandhanen hvert døgn eller på en uge. Selvfølgelig advarer den også højlydt om, hvis brugeren misser er pitstop ved håndvasken.

Ifølge Samsung kommer ideen til den nye ”Hand Wash” app fra en lille gruppe designere og udviklere i koncernens Research Institute Bangalore i Indien. SRI-B UX hedder afdelingen i Samsung sprog.

De indiske team arbejdede i døgndrift i 14 dage for at finde en smart løsning, der kan bruge en mobiltelefon eller et smartwatch til at hjælpe ejerne med at være mere hygiejniske og opmærksomme på deres sundhed her i Corona virus tiderne.

Galaxy Watch brugere over hele verden kan nu downloade ”Hand Wash” gratis fra Samsungs Galaxy online butik….

(Indledningsfoto til artiklen: Couleur / Pixabay)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Corona test på smartphones?