Nubia Red Magic 3 har propeller i

Nu skal vi se tv på højkant

Har I lagt mærke til, at smartphone videoer, Instagram, Facebook og Snapchat billeder ser mærkelige ud, når de bliver sendt op på en tv-skærm? Billedet fylder jo kun midten af displayet og fylder slet ikke ud i bredformatet.

Samsung har nu en idé til at løse dette format-program. Løsningen hedder “The Sero” og er et 43 tommers tv, som man kan stille på højkant. Dermed får smartphone billeder en stor skærm, hvor de bliver vist korrekt – nemlig vertikalt.

”Vi vil markedsføre flere tv-apparater, der følger forbrugernes ønsker og smag,” siger Samsungs tv-chef Han Jong-hee. Samtidig henviser han til Samsungs succes med de to special-tv Serif og Frame.

Frame er forsøget på at gøre store tv ”anonyme” på en væg. Her har de fået en pæn træramme omkring skærmen, så de mere ligner et maleri end et fjernsyn. Samtidig kan man sætte sit Samsung Frame tv til at fungere som elektronisk skifteramme, der viser kunst eller fotos. Glem alt om den store sorte firkant på muren.

Serif er tilsvarende Samsungs forslag til et tv, der passer til moderne, kreative og kunstnerisk prægede hjem. TV’et står nemlig på et staffeli. Der mangler bare en spand med pensler og maler-tuber ved siden af.

Det nye Samsung Sero kan man anbringe, som man har lyst. I almindeligt bredformat eller på højkant. Billedet på det 43 tommer store Quantum Dot QLED tv tilpasser sig automatisk situationen.

 

 

Når Sero står ”up side down”, henter det sit billede trådløst via NFC  (Near Field Communication) direkte fra en smartphone. Har man stillet Sero vandret, fungerer nyheden som et normalt tv med kabel.

I begge placeringer kan Samsung Sero levere. 4K Ultra HD billeder, 4.1 kanal surround sound, lyd med 60 watt, ligesom tv’et reagerer på intelligent stemme-kontrol via Samsungs personlige Bixby assistent. Det betyder, at man i princippet kan styre det meste af huset fra sit tv – lige fra køleskabet og mikrobølge ovnen til alarmer, varme og air condition.

Selvom Samsung gerne vil få det til at lyde, som om de er de første på markedet med et skærm, der kan stilles på højkant, er det nu ikke helt tilfældet. Microsofts Surface Hub 2 display kan også vendes 90 grader, men det har en helt anden målgruppe end Sero.

Surface Hub 2 er moderne tiders ”white board”, der har en touch skærm til præsentationer, brainstorming og møder i virksomheder, skoler og den offentlige sektor.

Samsung vil tilsyneladende satse stærkt på at være anderledes end flertallet. Tv skal være andet og mere end de store aflange sorte tingester, der let dominerer hele stuen.

Således fortæller Samsung, at man vil præsentere sine Frames og Serif tv i flere størrelser fremover – i 49, 55 og 65 tommer. Om de slår an hos et generelt temmelig konservativt tænkende publikum, må den kommende tid vise.

Et af problemerne for Sero kunne dog være en høj pris. Når det utraditionelle tv kommer på markedet i Sydkorea til maj, skal det koste 18,9 millioner won. Det svarer til 11.800 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nubia Red Magic 3 har propeller i