Bordlampen som ikke mange andre har

Samsung præsenterer nye super-tv

I flere år har vi kunnet købe 4K tv, uden at der er kommet særlig meget tv i 4K kvalitet, vi kan kigge på. Tilmed er 4K tv nu trillet voldsomt ned i pris.

I de senere måneder har OLED tv været den store åbenbaring. Nye fladskærms tv, der i princippet bruger samme teknologi, som vi kender fra smartphones.

Og så med ét er OLED teknologi fra i går. I hvert fald hvis man skal tro Samsung, der er verdens største fabrikant af fladskærms tv.

Samsung har nemlig holdt premiere over det næste store i tv – Quantum LED eller QLED.

samsung-qled-2

Samsung understreger, at QLED ikke bare er en døgnflue eller en fræk ny forkortelse. QLED skal give en reel forbedring af vores næste tv i stuen – mere præcise farver, en super-simpel vægmontering og masser af nye smarte online funktioner ombord.

Billed-kvaliteten er naturligvis det vigtigste, og QLED kan som første tv vise 100 pct. af farve skalaen, uanset hvor meget man har skruet op eller ned for skærmens lys.

Hemmeligheden ligger i Samsungs anvendelse af såkaldte ”nano-dots” i skærmen. Det er bittesmå elektroniske dimser i metal, som skal give ekstremt skarpe farver og skal kunne vise ægte sort.

Klogt nok har Samsung ikke kun satset på at lave et imponator tv. De nye QLED fjernsyn skal også være meget lettere at betjene for menigmand.

samsung-qled-4

Man vil således kunne kontrollere QLED tv fra en ny Smart View app til smartphones og tablets. Blandt de nye features er her notifikationer på mobilen om nye favorit shows, tv-serier og udsendelser, der snart vises.

QLED tv kan også styres fra Samsungs Smart Remote. Den samme fjernkontrol kan så bruges til både det nye tv, Samsung køleskabet i køkkenet, vaskemaskinen i bryggerset plus en masse andre enheder på tingenes internet. Både fra Samsung og fra andre fabrikanter.

Både Smart View og Smart Remote kommer med to nye fine funktioner. ”Sports” kan indstilles til altid at vise resultaterne for ens yndlingshold i forskellige sportsgrene – og ”Music” identificerer de melodier, der spilles i tv-shows, kriminalfilm osv.

Samsung har også været i det praktiske hjørne med to nye standere/fødder, hvor den ene er fjernstyret og med motor. Nyt er også et vægbeslag, som skal gøre det muligt for en enkelt person at hænge sit nye tv op på under et minut. Ingen besværlig justering af den vandrette position er nødvendig.

samsung-qled-3

Folk, der hader hængende kabler under tv’et, vil elske Samsungs nye ”Invisible Connection.” Det sikrer, at man kan nøjes med en eneste ledning til at forbinde QLED skærmen med strøm, antennestik, forbindelse til eksterne højttalere, stereo anlæg osv.

QLED kablet er optisk og fem meter langt. Det fremtræder i en meget neutral farve, som næsten ikke kan ses sammenlignet med almindelige sorte ledninger. Tilmed kan man uden problemer male kablet i samme farve som væggen.

Samsungs nye QLED tv kommer på markedet senere i år. Både i flade og buede varianter og i flere størrelser. Alle vil kunne vise 4K kvalitet. Priserne er ikke offentliggjort, men mon ikke QLED bliver ganske dyrt i begyndelsen….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bordlampen som ikke mange andre har