Bliver vi afløst af en maskine om 20 år?

Samsung på vej med Galaxy Note 8

Samsung håber, at forbrugernes hukommelse ikke er særlig laaaang. I hvert fald ikke længere end 12 måneder.

Den store sydkoreanske smartphone fabrikant planlægger nemlig at udsende sit næste flagskib til efteråret – og det bliver Samsung Galaxy Note 8.

Det bliver så præcist et år efter, at Samsung under stor medie-bevågenhed måtte trække forgængeren – Note 7 – ud af markedet, fordi telefonens batteri havde en kedelig vane med at brænde eller eksplodere.

Tilbagetrækningen blev kaldt mobil-historiens største skandale, og den kostede Samsung dyrt: Milliarder i direkte afskrivninger, førstepladsen som verdens største og et betydeligt image tab, hvis værdi er lidt sværere at sætte kroner og ører på.

Galaxy Note 8 ventes at få et dobbelt kamera.

For et par uger siden præsenterede Samsung sine nye Galaxy S8 telefoner. De er blevet en øjeblikkelig kæmpe-succes og pøser masser af selvtillid i Sydkoreas største elektronik koncern.

Samsungs ledelse turde derfor forleden melde ud, at ”vi lancerer en ny flagskibs smartphone i andet halvår af 2017”. Uden tvivl en ny Note 8, der skal placere sig i størrelse og pris over S8 telefonerne.

Meget er ikke sluppet ud om Note 8, men den vil formentlig minde om S8 i design – og den vil uden tvivl komme med en S-pen til at betjene den store skærm.

Mange regner også med, at Note 8 får et dobbelt kamera af meget høj kvalitet og med flere megapixels, end Galaxy S8 kan præstere.

Note 8 vil ligesom sine forgængere blive leveret med en s-pen

Det enkelte 12 megapixel kamera på S8 fungerer fremragende, men det er ingen hemmelig, at Samsung har en dobbelt billedskyder i sin pipeline. Som direkte konkurrent til f.eks. iPhone 7 Plus, Huawei eller LG.

Til efteråret kommer Apple også med sin iPhone 8, der uden tvivl vil erobre det meste af opmærksomheden. Samsung skal derfor have noget rigtigt spændende i godteposen for Note 8.

Om Samsung indbygger en endnu større skærm end på Galaxy S8 Plus, er nok mere tvivlsomt. Her er den allerede 6,2 tommer. Blev den meget større, står man jo med en tablet med indbygget telefon.

Til gengæld er det nok mere realistisk, at Samsung integrerer både hjem knap og fingeraftryks skanner i displayet på Note 8. På den måde kan telefonen bygges mindre, og en endnu større del af mobilens front vil være skærm – og vi kommer endnu et nøk tættere på idealet om en skærm med telefon og ikke omvendt.

Samsung Galaxy Note 8 ventes at bringe os et skridt tættere på en mobil, hvor skærmen fylder hele forsiden.

Samtidig med meddelelsen om, at en nyt flagskib er på vej til efteråret, er Samsung stille og diskret begyndt at sælge ombyggede eksemplarer af den uheldsramte Note 7. De kaldes Galaxy Note 7R og vil nok kun blive markedsført i Sydkorea og på nogle få andre markeder.

Note 7R har samme specifikationer som den ”almindelige” 7’er. Med én vigtig undtagelse: Batteriet er udskiftet med en mindre type. Den moderniserede Note 7 skal koste 7.000 won i Sydkorea. Det svarer til ca. 4.500 kroner.

Den Mauritius baserede designer Muhsin Belaal Auckburaully har leget lidt med ideer til, hvordan den kommende Galaxy Note 8 kunne komme til at se ud. Hans forslag kan ses på indledningsbilledet og i denne video:

Muhsin M. Belaal Auckburaully

 

https://www.behance.net/gallery/51883895/Samsung-Galaxy-Note-8-Concept-Design

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliver vi afløst af en maskine om 20 år?