Vågn op til den grønne tid

Samsung på vej med flere nyheder

Samsung har leget med tanken om at lancere en ny klap-telefon i årevis. En smartphone, hvor skærmen kunne foldes, så mobilen kun fylder det halve.

På sit hjemmemarked i Sydkorea og i Kina sælger Samsung allerede folde-telefoner, men her har de to små separate skærme. Sådan som nogle af os husker Nokiaer, Ericssonner og Motorolaer fra, før iPhone forandrede markedet totalt for 11 år siden.

Desuden havde Samsung planlagt at lancere sin nye Galaxy X telefon her til august eller september. Den skulle være udstyret med den nye type fleksibel OLED display. Det bliver dog ikke tilfældet. Premieren er udsat.

Det hollandske online medie LetsGoDigital har dette forslag til, hvordan Samsungs foldetelefon skal se ud.

Ifølge den store amerikanske erhvervs-avis Wall Street Journal vil Samsung vente med lanceringen til begyndelsen af 2019. Da skal den nye smartphone med kodenavnet ”Winner” være klar med en stor 7 tommers skærm, der kan foldes på midten – og deles i to, hvis man har brug for det.

Winner – alias Galaxy X – får også et mini display på ryggen, der er ”always on” med informationer om klokkeslæt, notifikationer, batteri tilstand og apps, som kører i baggrunden. På ryggen vil der desuden sidde et dobbelt kamera, mens en selfie skyder øverst i den åbne mobil ikke nævnes med ét ord.

Folde-telefonerne skal udgøre en ny tredje familie ved siden af Samsungs to velkendte flagskibs serier med Galaxy S og Galaxy Note. Det første produkt kommer til næste forår, og flere vil følge efter i efteråret 2019.

Samsungs nye flagskib Galaxy Note 9 har premiere i august.

”Winner” render dog ind i mindst to udfordringer, før den kan blive en ægte vinder for Samsung.

Den ene er prisen. Den helt ny type skærm er kostbar, og det samme har udviklingen været af en mobil i et helt nyt design. Der er jo ikke bare tale om en opgradering af sidste års model, som det f.eks. var tilfældet med forårets Galaxy S9.

Wall Street Journal nævner priser som 1.500 USD for realistiske. Det er 50 pct. dyrere end Apples iPhone X. Og hvem vil betale 15.000 kroner for en mobil, der ser ud af ingenting i størrelse?

Det andet problem er, at verden tilsyneladende slet ikke er interesseret i en folde-telefon. I Kina og Sydkorea er de et hit, og de to store markeder kan Samsung sagtens leve af alene. Europa og USA har til gengæld ikke vist den store iver. Måske lige bortset fra nyfigne journalister som jeg, der gerne vil skrive om nye spændende tiltag i teknologiens verden.

Samsung er på vej med denne stemme-styrede Bixby højttaler. Den minder meget om en tekande, ikke sandt….

Noget tættere på virkeligheden er Samsungs nye Galaxy Note 9 telefon, der får verdenspremiere den 9. august i New York. Den får et konventionelt udseende med bl.a. bedre skærm, kamera og Bixby personlig assistent.

Ret tæt på skal også Samsungs første intelligente højttaler være, som skal konkurrere med Amazons Echo Plus, Apples HomePod og Googles Home Max. Samsung bruger dog hverken Siri, Alexa eller Assistant, men sin egen stemmestyrede Bixby teknologi.

Ifølge de seneste rygter ude fra Asien skal Samsungs nye højttaler ligne en vandvarmer, kaffe- eller tekande. Den skal bl.a. kunne rette lyden fra musik eller talesvar i præcist den retning, hvor spørgsmålet eller kommandoen kom fra.

Bixby højttaleren præsenteres muligvis ved samme event som Galaxy Note 9. Prisen gætter man på vil ligge omkring 300 USD eller ca. 2.000 kroner….

 

https://www.youtube.com/watch?v=5jKijq5US1E

https://www.engadget.com/2018/06/27/samsung-will-reveal-the-galaxy-note-9-in-brooklyn-on-august-9th/

https://www.engadget.com/2018/07/18/samsung-foldable-screen-phone-may-launch-in-early-2019/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vågn op til den grønne tid