Hvor dyr bliver Dorian?

Samsung gør 5G mobiler billigere

Selvom 5G telefoner er knap så relevante på det danske marked før langt ind i 2020 – måske 2021 – er det interessant at følge udviklingen i de lande, som allerede har åbnet for fremtidens lynhurtige mobilnet.

Her er 5G telefonerne meget dyre – for at sige det mildt. Apples iPhones til 10.000 kroner er det rene vand imod, hvad en smartphone med 5G evner koster. Læg 40-50 procent oveni – så nærmer vi os. Alt afhængigt af naturligvis, hvilke kontrakt tilbud teleselskaberne er ude med.

Samsung er blandt de allerførste fabrikanter, der kan levere 5G telefoner. De findes lige nu kun hos Samsungs dyreste mobil-modeller – Galaxy S10+ 5G og Galaxy Note 10+ 5G – og de er i forvejen ikke ligefrem billige.

Det ser Samsung imidlertid ud til at ville ændre på inden længe. Da lancerer Samsung en 5G telefon i sin mere overkommelige A-serie, hvor mobilerne koster mellem 2.000 og 5.000 kroner. Den nye A90 med 5G bliver dog nok lidt dyrere.

(Foto: Evan Blass / Twitter)

Udefra vil det svært at se, om man står med f.eks. en almindelig Galaxy A70 eller den nye A90 5G. Designet er det samme med en 6,7 tommers AMOLED skærm i Full HD+ kvalitet og dråbeformet selfie kamera. Begge har også tre kameraer på stribe på ryggen.

Processoren er der lidt gætterier om, men mon ikke der bliver tale om en Snapdragon 855 eller Samsungs egen Exynos chip i samme klasse. Rygterne ude fra Asien taler også om 6 GB RAM og 126 GB lager som standard. Mindre kan heller ikke gøre det, når man kan downloade en hel Hollywood film til sin mobiltelefoner på under 10 sekunder.

Sandsynlige er også en selfie skyder på 32 megapixel (MP) og et hovedkamera bagpå med 48 MP sensor. De to andre kameraer bliver mere ordinære med 5 og 8 megapixel, fortæller de sociale medier fra Sydkorea og Kina.

Det mest spændende bliver selvfølgelig prisen og tidspunktet, hvor A90 kan købes. Det ser ud til at blive i efteråret og først i lande som Sydkorea, England og USA,  Prisen kunne godt være det halve af, hvad første bølge af 5G mobiler koster lige nu….

Dette skal være den originale specifikations-liste på den nye Samsung A90 5G (Foto: DCinside)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor dyr bliver Dorian?