Nyt Sony tøj har air condition indbygget

Samsung Chromebooks kommer til DK

Gennem flere år har Samsung koncentreret sig om at sælge tv-skærme, smartphones, tablets og ure på det danske marked. Mange af de andre ting, som den sydkoreanske gigant fremstiller, så vi ikke meget til på vores breddegrader.

For en måned siden begyndte det at ændre sig. Da meddelte Samsung nemlig, at man ville begynde at sælge sine Galaxy Book laptops til danskerne. I dag findes tre modeller i butikkerne.

Nu spreder Samsung sine vinger yderligere. Fra august lancerer Samsung nemlig igen Chromebooks på det danske marked. I første omgang er det Chromebook 4 modellen, der skal koste fra 2.500 kroner.

(Foto: Samsung)

Chromebooks er små og lette laptops, der leveres uden store harddisk. I stedet skal Chromebooks være online hele tiden, fordi den henter sine programmer og apps ned fra nettet og lægger sine data ude i skyen.

Chromebooks har aldrig fået deres store gennembrud på det danske marked. I andre lande som f.eks. USA er de et stort hit – ikke mindst hos skole-elever og studerende. Måske Samsungs nye satsning kan gøre Chromebooks lækre for et bredere publikum i Danmark.

Den nye Chromebook 4 betragtes som en del af Samsungs Galaxy Book S familie. Den har svagere elektronik og kan derfor sælges billigere end en traditionel Windows laptop. Desuden kører den med Googles Chrome OS styresystem,

(Foto: Samsung)

Det ydre design er ellers det samme. Det samme er den lave vægt på kun 1,18 kilo. Skærmen er på beskedne 11,6 kilo, så det er ikke avancerede spil og biograffilm, man skal bruge sin Chromebook 4 til.

Processoren er Intels Celeron N4000, der assisteres af 4 GB RAM. Og helt uden lager kommer den ikke. Ombord sidder en 32 GB eMMC disk, hvor man kan lægge de ting, man lige arbejder med. Mere vigtigt er Chromebook’ens Gigabit Wi-Fi, der sikrer en hurtig forbindelse til nettet.

Samsungs lille bærbare tænder på et par sekunder – meget hurtigere end en Windows laptop. Derefter har man direkte adgang til tusinder af apps i Google Play Store. Chromebook 4 har integreret virus-beskyttelse og er kompatibel med stemmestyringen fra Google Assistent.

Displayet er på 11,9 tommer og i beskeden HD kvalitet. Computeren har dog sagtens vise 4K vdeo, hvis man kobler en passende eksten skærm på. (Foto: Samsung)

Endelig er Samsungs nye Chromebook meget solid og hårdfør af en laptop at være. Den opfylder således de amerikanske militære MIL-STD-81G specifikationer for stød, fald, støv og vand. Godt at vide, når den skal med i skoletasken eller ud i parken.

Samsung Chromebook 4 kører i op til 12,5 timer på en batteri opladning. Den kommer i danske forretninger i begyndelsen af august. Prisen ligger på 2.500 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Samsung)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nyt Sony tøj har air condition indbygget