Ikke 60 Hz i skærmen, men 240

Safe Spacer måler social afstand

Vi kan jo lige så godt vænne os til, at vi skal holde social afstand alle vegne, at vi ikke må give knus eller give hånd som goddag eller farvel. I mange tilfælde – som f.eks, når vi skal ud st flyve – skal vi have ansigts-maske på.

Langt fra alle kan finde ud af at holde afstand – i supermarkeder, busser, parker, værtshuse eller på arbejdspladsen. Helt forvirrende er det, at den danske regering midt i det hele ændrer afstanden, vi skal holde til hinanden.

Italienske IKR Multimedia har måske løsningen, der kan hjælpe os med at holde afstand. IKR’s nye Safe Spacer ur slår alarm på brugerens håndled, når han eller hun kommer tættere på andre mennesker end to meter. Den nye én meter afstand kan vi jo selv måle med en arms længde.

(Foto: IKR Multimedia)

Safe Spacer er mest præcis, når andre mennesker omkring en også har uret på. Det behøver ikke at sidde på armen, men kan også monteres på f.eks. en beskyttelseshjelm, hænge om halsen, sættes i et nøglebundt eller spændes i mavebæltet.

Kommer to mennesker for tæt på hinanden, begynder Safe Spacer at vibrere, beepe og blinke vildt. Formentlig vil både bæreren og den person, der kommet for tæt på, blive helt forskrækket af alarmen.

Hvert ”ur” indeholder sin egen ID og elektronisk hukommelse. På den måde kan f.eks. en arbejdsgiver trådløst sende en personlig alarm til hver ansat, der bærer en Safe Spacer.

https://www.youtube.com/watch?v=48OQ6N-6hqk&feature=emb_logo

Safe Spacer bruger en ultra-bredbånds teknologi til at måle afstande. Præcisionen er plus//minus fem centimeter.”Uret” rummer et batteri, der kører i over en uge på en opladning.

IKR Multimedia har patent-anmeldt deres opfindelse. Den skal komme på markedet i løbet af ganske kort tid til prisen omkring 100 euro. Det er ca. 750 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: IKR Multimedia)

(Foto: IKR Multimedia)

(Foto: IKR Multimedia)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ikke 60 Hz i skærmen, men 240