Hundelufter i Corona tider

Safari blokerer cookies 100 pct.

Cookies kan være praktiske for internet, fordi de hjælper websider med at vide, hvem vi er, om vi har været på besøg tidligere, hvilke ting vi mest kigger efter osv. De fleste ejere af hjemmesider siger derfor, at cookies er uundværlige.

Hos forbrugerne er meningerne mere delte. Cookiernes oprindelige sikkert meget uskyldige formål er nemlig gennem årene blevet udvandet og udvidet, så mange af dem følger os brugere op tværs af websider og overalt på nettet.

På den måde kan websider og kommercielle firmaer finde ud af næsten mere, end man selv ved om sine færden online. Og modsat en selv husker cookier altid, hvor man har været hvornår, hvor ofte og, hvad man lavede dér.

Flere web-browsere tilbyder nu om dage, at man kan koble reklamer og cookies fra – i hvert fald delvis. Nu går Apple så et skridt videre, som nok ikke bliver populært hos sociale medier og kommercielle websider.

Hvis iPhone brugere opgraderer til den nyeste version af Safari browseren, bliver alle cookies på internet blokeret på deres mobil. (Foto: Free-Photos / Pixabay)

I den seneste nye opgradering af Safari browseren til iOS og MacOS vil programmet pr. automatik blokere for alle cookies fra tredjepart. Det vil praktisk talt sige alle. Den nye browser opdatering passer til OS 13.4 på iPhone/iPad eller macOS 10.15.4. Brugerne kan dog koble spærringen fra, hvis de ønsker det.

Apple understreger, at ændringerne kan lyde større, end de egentlig er. De fleste cookie blokeringer har  Apple allerede indført trinvis siden 2017. Det har dog gjort det hele lidt uoverskueligt. Derfor nu et skridt, der gør det hele på én gang.

Apple hævder, at Safari er den eneste bredt anvendte browser på markedet, som kan blokere alle cookies ”pr. default.” Hvis det er korrekt, varer det nok ikke længe, inden browser rivalerne følger efter….

(Indledningsfoto til artiklen: Apple)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hundelufter i Corona tider