Hvor sidder hus-alarmen gemt?

Så mange timer sidder vi på “fjæset” om dagen

Filippinerne elsker sociale medier mere end nogen andre på denne jord. I gennemsnit tilbringer de fire timer i døgnet på Facebook, Twitter, Instagram, WhatsApp osv. Det er et kvarter længere end f.eks. brasilianerne og folk i Nigeria.

Danmark, der ikke er vist i infografikken, hinker langt bagud. Vi bruger kun halvanden time om dagen i de sociale medier – de fleste på Facebook. Med 93 minutter ligger danskerne under det globale gennemsnit på 143 minutter. Selv svenskerne er ”online sociale” tyve minutter længere end danskerne.

De nye tal fra analyse bureauet Global Web Index bryder lidt med myten om, at danskerne sidder på Facebook eller Snapchat hele tiden. Til gengæld følger Danmark en international trend, hvor brugen af sociale medier flader ud eller direkte falder i de gamle industri-lande.

(Infografik: Statista.com)

Til gengæld vokser Facebook og co. voldsomt i udviklings-lande, som på engelsk kaldes ”emerging markets”. De ligger i Asien, Afrika og Sydamerika. Her er der relativt mange børn og unge. Social media udviklingen i disse lande drives først og fremmest af de 16- til 24-årige.

Markant er også, at Tyrkiet ligger meget højt. Hver tyrker bruger i gennemsnit over dobbelte så lang tid om dagen i sociale medier som en dansker. 3 timer og 1 minut for at være præcis. Det viser, at online medierne har en stor indflydelse i landet, hvilket også har fået den enerådende regering under Erdogan til at lukke for tyrkernes internet-adgang ved flere lejligheder.

Global Web Index mener, at anvendelsen af sociale medier er stærkt påvirket af et lands sammensætning af aldersgrupper. I Japan for eksempel, hvor fødselstallet er lavt og antallet af pensionister stort, er det daglige forbrug af sociale medier helt nede på 45 minutter. Det laveste i hele verden.

Også befolkningerne i lande som Tyskland, Frankrig, Schweiz, Holland og Sydkorea bruger mindre tid på de sociale medier end den typiske dansker. Amerikanere og englændere bruger 20 minutter længere om dagen end os….

(Foto: George Pagan III / Unsplash)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor sidder hus-alarmen gemt?