Folde-mobil til den stil-bevidste

Så dyr er luftforureningen for os

Når medier og politikere taler om CO₂ og luftforurening, er det ofte med dramatiske tal om mængden og, hvilke konsekvensen den snavsede luft fra fossile brændstoffer har for natur og mennesker.

Greenpeace og centret for Research on Energy and Clean Air (CREA) prøver nu at vise forureningen fra en anden vinkel. De to organisationer har målt, hvor meget den koster hvert land i antal døde og i kroner og ører.

Greenpeace fortæller i den sammenhæng, at brændende gas, kul og olie er skyld i tre gange små mange døde mennesker som trafik-ulykker verden over. I Danmark er det 2.800 liv om året, hævder organisationen. På verdensbasis 4,5 millioner.

Sætter man kroner og ører på luftforureningen, kostede den 2,9 billioner dollars i 2018. Det er svimlende 20 billioner kroner. Det svarer til 3,3 procent af verdens brutto-national-produkt (GDP).

(Infografik: Statista.com)

Danmarks udgifter er ikke vist i infografikken fra analyse-firmaet Statista. Men selvfølgelig har jeg gravet de danske tal frem fra den digre rapport:

De fortæller, at luft-forurening fra fossile brændstoffer koster hver dansker 8.400 kroner (1.200 USD) om året. 1,9 procent af Danmarks brutto-national-produkt går til udgifter i forbindelse med forureningen.

Greenpeace og CREA sætter selvfølgelig også andre tanke-vækkende sammenligninger op i rapporten: På verdensbasis er luft-forureningen skyld i 1,8 milliarder sygedage fra arbejde, fire millioner nye tilfælde at astma hos børn og to millioner for tidligt fødte spædbørn.

De økonomiske konsekvenser af forureningen har mange former, forklarer Greenpeace og Center Research on Energy and Clean Air. Det kan f.eks. være en stigning i antallet af astmatikere, diabetikere og folk med kroniske luftvejs-sygdomme, som ikke kan arbejde normalt længere.

På samme måde kan astma anfald hos børn betyde, at de må blive hjemme fra skolen og derfor misser vigtig undervisning. Det kan så igen betyde, at deres forældre tager fri fra arbejde for at passe deres syge børn.

Forurening fra fossile brændstoffer i f.eks. trafikken koster Danmark 1,9 procent af vores brutto-national-produkt, siger Greenpeace. (Foto: Gerd Altmann / Pixabay)

Ifølge rapporten koster kroniske sygdomme verdens-økonomien 200 milliarder dollars om året – ca.   1,4 billion kroner. Andre 700 milliarder kroner (100 mia. dollars) i udgifter kommer fra syge-fravær, mens for tidligt fødte børn koster 90 mia. dollars – ca. 630 mia.kroner.

Hårdest belastet af luft-forureningens konsekvenser er Kina, hvor den koster 6,6 procent af landets brutto-national-produkt. Det er tre gange så meget som i Danmark. Et andet tal afslører, at kineserne betaler 900 milliarder dollars om året for følgerne af forureningen.

Indien kommer ind på en global andenplads, mens Danmarks nabo mod syd – Tyskland – har dobbelt så store udgifter til fossil forurening, end vi selv har. Det skyldes bl.a. de mange biler og lastvogne på autobahnerne og det faktum, at en stor del af Tysklands energi-behov fortsat kommer fra kulfyrede kraftværker….

(Indledningsfoto til artiklen: Ralf Vetterle / Pixabay)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Folde-mobil til den stil-bevidste