Man SKAL være 13 år til Facebook

Rolls-Royce Honor mobil?

Selvom en lille smartphone ikke koster mere end 100 USD at fremstille, forsøger producenterne at hæve sig op i de højere luftlag, når det gælder prisen på nye mobil modeller.

Tænk blot på Apple, hvor man glat væk skal betale 10.000 kroner for den store udgave af iPhone X. Og masser af mennesker gør det gerne. I årets første tre måneder var iPhone X verdens bedst sælgende smartphone. Også i Danmark har den dyre Apple toppet salgslisterne måned efter måned.

Hvor Apple bruger sit eget logo at sole sig i, forsøger flere af konkurrenterne at hente lidt stjernestøv ved at alliere sig med partnere, hvis berømmelse skyldes andre ting end lige at tale i telefon eller sende sms’er.

Mest kendt er Huaweis tætte samarbejde med Leica på fotosiden og Porsche i design af de dyreste Mate og P20 mobiler. Porsche navnet har således gjort det muligt for Huawei at sælge sine elite-modeller til priser, der ligger på 50 pct. over iPhone X.

Den almindelige Honor 10 ligner sin fætter Huawei P20 til forveksling.

 

 

Huaweis store rival på det kinesiske marked – Oppo – har også valgt en meget hurtig partner til sin luksus telefon – nemlig italienske Lamborghini. Sammen markedsfører de en særlig eksklusiv udgave af Oppos Find X telefon.

Men hvad med Rolls-Royce. Skal de britiske luksus-limousiner ikke også har en egen smartphone, som de kan tilbyde deres velbeslåede publikum?

Jovist skal de det. Rivaler som Bentley eller Landrover har jo også gjort det. Så nu er der en lækker smartphone på vej med det berømte RR logo indgravet på ryggen.

Igen er det kinesiske Huawei, der står som leverandør. Dog ikke under eget navn, for dér har man nok en eksklusiv aftale med Porsche. I stedet bruger Huawei sit datter-brand Honor, hvis telefoner primært bliver solgt via internet – og egentlig er billig-udgaver af de seneste Huawei modeller.

Rolls-Royce har forelsket sig i den seneste nye Honor Note 10 telefon, som er nært beslægtet med Huaweis seneste P20 mobil. Samme processor og indmad – blot et lidt ændret ydre.

Det vil være denne nye Honor 10 Note, som danner grundlag for den nye Rolls-Royce mobil.

 

Selve grundmodellen af Honor 10 blev lanceret i en række lande – ikke Danmark – tilbage i april. Siden er den kommet i bl.a. en GT version, og nu er det så tiden for flagskibet, der hedder Honor 10 Note.

Den har verdenspremiere i Kina den 26. juli, og ved samme lejlighed ventes den særlige Rolls-Royce udgave også at blive præsenteret. Den skal koste 1.495 USD eller 500 mere end Apples dyreste iPhone X. Omregnet til danske kroner vil det sige mindst 15.000 kroner, hvis den fashionable Rolls-Royce Honor nogensinde skulle finde vej til vores breddegrader.

Hverken Rolls-Royce eller Huawei har afsløret detaljer om den nye luksus-mobil, men mon ikke den bliver shinet op med dyrere materiale i det ydre end en standard Honor 10? Det kunne f.eks. være ved brug af læder, kulfiber, keramik, ægte guld eller titanium, hvor RR logoet sikkert vil se flottere ud end på Honor mobilens normale ryg af glas.

Motoren i sin nye smartphone taler Rolls-Royce ikke så meget om. Briterne nøjes med at sige, at ”der er mere end tilstrækkeligt med hestekræfter”. Ligesom når de omtaler deres fire-hjulede limousiner til rigmænd og royale.

Tager man den dyreste Honor 10 model som udgangspunkt, udstyres Rolls-Royce telefonen med Huaweis egen Kirin 970 processor (med kunstig intelligens), 8 GB RAM, 128 eller 256 GB lager, kameraer på 16 og 24 megapixel på ryggen og en 5,8 tommers skærm i Full HD+ kvalitet (2.280 gange 1.080 punkter). Som Rolls-Royce model kan displayet måske opgraderes til Quad HD kvalitet. Og nåhhr ja – selv RR-ejere tager vel selfies. Luksus-mobilen har et frontkamera på 24 megapixel….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Man SKAL være 13 år til Facebook