Pure er det rene telefoni

Razer gør pc-skrivning hurtigere

For de mennesker, der sidder med næsen i en smartphone skærm hele dagen, er displayets størrelse og kvalitet en vigtig detalje. Det samme er tastaturet for de mange, der skriver i timevis på deres pc.

Især støder tastaturer på laptops ofte på kritik. De er på grund af omstændighederne mindre og tasterne som regel tyndere. Man har ikke samme fornemmelse af, om man har ramt rigtigt som på et løst keyboard af god kvalitet til den stationære computer.

Computerspil-specialisten Razer mener nu at have løst den ”fysiske” udfordring ved tastaturer på bærbare pc’er. Razers nue optiske keyboard er det første på en laptop. Uanset om den er medlem af Windows lejren eller er en Apple MacBook.

Sådan ser de nye optiske taster ud i nærbillede. De skal være både meget hurtigere og mere præcise end konventionelle typer. (Foto: Razer)

Under hver tast sidder en lille optisk switch, der formidler den mindste berøring eller tryk videre med lysets hastighed. Hos Razer er der tale om en infrarød lysstråle, som reagerer lynhurtigt, når den bliver brudt.

Resultatet skal være et tastatur, der tillader flere input af kommandoer på kortere tid. Det er vigtigt for computer-spillere. Men samtidig skal det optiske keyboard gøre skrive-arbejde meget behageligere og mere præcist. Én millimeter med et tryk på 55 gram er nok.

Man kan undre sig, at en så vigtig forbedring kommer fra en specialist i tilbehør til computerspil. Men måske Razer har en ambition om at sælge mange flere laptops til verden uden for gamerne. I så fald må køberne dog vænne sig til nogle andre ting, der er knap så diskrete som optisk aktiverede taster.

Razer Blade 15 Advanced er en meget kraftig bærbar med en heftig pris. (Foto: Razer)

Som de fleste andre laptops til computerspil har Razers mulighed for at belyste sit tastatur, som om man skrev på et lysshow. Også andre dele af den bærbare har belysning som f.eks. en LED-ring omkring skærmen. Den sørger for, at man aldrig er i tvivl om, hvor laptoppen står i et buldermørkt lokale.

Razer har i første omgang indbygget det optiske tastatur i sin Blade 15 Advanced pc. Andre modeller får det særlige keyboard på et senere tidspunkt.

Blade 15 Advanced er en heftig laptop med topklasse specifikationer: Indendørs sidder f.eks. Intels Core i7-9750H processor med seks kerner, 16 GB DDR4 RAM, en 512 GB SSD disk og NVidias GeForce RTX 2070 grafikkort.

Hvis man vil benytte en Razer til sin almindelige kontor-bærbare, skal man bl.a. vænne sig til, at pc’en ligner et mindre lysshow fra diskoteket. (Foto: Rzer)

Desuden har man rådighed over usædvanligt mange porte og udvidelses-muligheder. Der er både HDMI og mini display stik, en Thunderbolt 3 Type-C konnektor, et USB-C stik og to USB-A porte. Mere vil de færreste nogensinde få brug for på en bærbar pc.

Endelig er den nye Razer udstyret med en 15,6 tommers skærm i Full HD kvalitet, meget tynde rammer og en ekstrem hurtig opdaterings-hastighed på 240 Hz. 15,6” displays er de mest udbredte blandt gamer-laptops, fordi de er et fint kompromis mellem bærbarhed og størrelse.

Som andre ”sportsvogne” er Razers hurtige laptops ganske kostbare at investere i. Den nye pc med optisk tastatur skal koste fra 2.649 US dollars eller ca. 18.000 kroner. En europæisk eller dansk pris er ikke offentliggjort endnu….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pure er det rene telefoni