Musik og mere på golfbanen

Razer er race for gamer-fans

E-sports-udøvere har normalt tre betingelser til den computer, de bruger til deres hobby eller professionelle erhverv. Pc’en skal være meget kraftig, skærmen ekstrem hurtig – og så må computeren gerne vække lidt opsigt med integreret lysshow.

Den nye Blade 15 laptop fra gamer-specialisten Razer lever op til mindst to af disse krav. Til gengæld er den nærmest diskret i sin fremtoning.

Den ligner en almindelig kontor-bærbar fra Lenovo eller HP, hvis det ikke var for dens indvendige kræfter. Razer Blade 15 er en ægte ulv i fåreklæder.

(Foto: Razer)

Først og fremmest vil mange falde bagover, når de ser laptoppens skærm i aktion. Den har nemlig en opdaterings-frekvens på 300 Hz. Det vil sige, at billedet bliver fornyet 300 gange i sekundet. En stor fordel ved avancerede computerspil og, når man ser video på sin bærbare pc.

Hvor hurtigt 300 Hz er, kan også illustreres af, at dyre smartphones først for nylig er hoppet fra 60 til 90 eller 120 Hz display opdatering. Køber man store separate skærme til sin pc, kan de rigtigt gode af dem være på f.eks. 140 eller 200 Hz.

Indenbords i Razer Blade 15 sidder også Intels nyeste 10. generation Core i7 processor med otte kerner og Nvidas GeForce RTX 2080 grafikkort. De understøttes af super-hurtigt 16 GB RAM i to kanaler, væske-køling af elektronikken og op til 1 terabyte chip-lager.

(Foto: Razer)

Andre specifikationer, der er værd at nævne, er den touch-følsomme 15 tommers skærm i 4K kvalitet. Tastaturet er Razers Chroma med integreret belysning i hver tast. Pegepladen er af glas for at være ekstra hurtig og præcis.

Hele herligheden er pakket ind i et slankt kabinet af aluminium, der kun er 17 mm højt og vejer to kilo. Ikke meget for sådan en kraftkarl. Priserne begynder ved 1.800 euro eller ca. 13.600 kroner….

(Indledningsfoto til artiklen: Razer)

(Foto: Razer)

(Foto: Razer)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musik og mere på golfbanen