Når iværksættere bliver milliardærer

Prøv selv at bekæmpe en virus

Computer-virus er desværre et udbredt fænomen på pc’er, der kører meget på internet. De kan være generende og ødelægge en masse data eller lægge ens computer ned, men decideret livsfarlige er de ikke. Slet ikke sammenlignet med COVID-19.

Den har vi alle være rædselsslagne for i de seneste tre måneder, og hvor ofte har vi ikke sendt en stor og venlig tanke til de mennesker, der har måttet kæmpe med Corona i forreste linie. Læger, sygeplejersker, personale på plejehjem osv.

De har gjort et kæmpestort arbejde og har været med til at sørge for, at Danmark indtil videre er slået nådigt fra COVID-19 pandemien. I hvert fald sammenlignet med mange andre lande.

De færreste har nok lyst til personligt at stille op i forreste linie og udsætte sig for risikoen for selv at blive smittet med en farlig virus. Lidt af fornemmelsen kan man nu alligevel opnå, selvom man sidder trygt og sikkert hjemme foran sin pc.

En ny patient bliver indlagt med mistanke om en virus smitte. Hvad gør man så? (Foto: Movie Games S.A)

Det polske softwarehus Movie Games S.A. har nemlig udviklet et simulator spil til pc, hvor brugeren kan prøve at bekæmpe en virus pandemi som ansat på et hospital.

Man kan ”lege” at være læge, sygeplejerske, administrator eller forsker på et laboratorium, der skal forsøge at finde en behandling af den smitsomme sygdom.

COVID-19 eller Corona nævnes ikke direkte i det nye ”ER Pandemic Simulator” spil, men lighederne er slående. Det samme er timingen for at markedsføre den nye pc-simulator.

Det nye spil indeholder mange video-sekvenser og skal være meget realistisk, skriver de polske medier, som har fået lov til at se simulatoren i funktion. Vi andre må vente, indtil spillet bliver sendt på markedet inden længe – hvis vi har lyst.

Endelig kan man afprøve og håndtere 12 forskellige typer medicinsk værktøj, diagnose maskiner, respirator osv. Meget realistisk lyder i hvert fald forhånds-reklamerne for “ER Pandemic Simulator”

“ER Pandemic Simulator” er delt op i en række scener, hvor spilleren kan afprøve at være i frontlinien på et hospital, der får mange virus-smittede patienter kørt ind.

Spillet skal gå i detaljer med behandling af de syge. Via et online leksikon har man adgang til symptomer på 70 forskellige sygdomme og virus-angreb samt behandling af dem.

Man ”arbejder” på et hospital i tre etager og over 100 senge. De skal rengøres og desinficeres. Der skal lægges vagtplaner, bestilles medicin og værnemidler osv. Strategi er et vigtigt element i spillet.

I en anden scene befinder man sig i et laboratorie, der skal forsøge at identificere, hvad de syge fejler. Her kan man prøve sig selv på over 30 forskellige bakterier og virus – naturligvis rent virtuelt….

(Indledningsfoto til artiklen: Movie Games S.A)

I spillet er man ansat på dette hospital, efter at en pandemi er brudt ud i den lokale by. (Foto: Movie Games S.A)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når iværksættere bliver milliardærer