Prøv at steppe ved paskontrollen

Det er vel almindelig kendt, at mennesker kan blive identificeret på deres fingeraftryk eller deres ansigt. Endnu bedre på deres DNA eller øjets iris. I Kina kan man såmænd også genkende personer på den måde, de går.

Om det er sidstnævnte form for overvågning, der har inspireret et team af forskere i Finland, skal jeg ikke kunne sige. Men i hvert fald har de udviklet et system, der kan identificere mennesker på deres danse-stil.

I princippet må det jo betyde, at et diskotek kan sikre sig, om de gæster, der har lukket ind, nu også er dem, de udgiver sig for. Eller efterretnings-tjenester kan tjekke, om udenlandske forretningsfolk tager på natklubber for at danske tæt med de lokale skønheder.

Forskere fra det finske universitet i Jyväskylä benytter kunstig intelligens og den seneste nye teknologi i optagelse af bevægelser til deres nye kamera system. Ud fra billederne vil de ikke kun kunne identificere og genkende personen.

De vil også kunne tjekke hans eller hendes humor, deres niveau af empati og medfølelse, om de er berusede – og hvor udadvendte eller neurotiske, de var på dansegulvet.

Alle disse ting lykkedes rigtig godt på de 73 frivillige testpersoner, der deltog i forsøget. I 94 procent af tilfældene ramte systemet korrekt.

Noget sværere havde systemet ved at bestemme, hvilken type musik test-personerne dansede til. Systemet ramte kun plet 30 procent. Måske computere og kameraer ikke er særligt musikalske?

Til gengæld beviste testene, at folk har en personlig og karakteristisk måde at danse på. Den går igen, ligegyldigt hvilken musik de bliver sendt ud og svinge bagbenene til. Tempoet kan være forskelligt, men ikke bevægelserne.

Deltagerne kom ellers hele spektret rundt, mens de blev sent på dansegulvet – blues, metal, jazz, country, pop, reggae, dance, rap og electronica. De blev bedt om at danske, som de normalt ville gøre til de forskellige typer musik.

Risikoen for, at I i fremtiden skal stå og danse ved lufthavnens paskontrol for at identificere jer selv, er nok meget lille. Den slags anvendelser – og overvågning i det hele taget – interesserer ikke de finske forskere:

”Vi vil gerne lære mere om menneskers musikalitet. F.eks, om vores bevægelses-mønstre bliver bibeholdt, efterhånden som vi bliver ældre. Eller om vi kan se forskel på dansemåden hos forskellige kulturer,” forklarer Dr. Emily Carlson.

Hun er en af forfatterne til det papir om forsknings-projektet, som for nylig blev offentliggjort i fagmediet ”Journal of New Music Research”….

(Indledningsfoto til artiklen: Dawntell Reese / Pixabay)