Bliv testkører på det hybride bredbånd

Prisen er stadig meget flot hos OnePlus

Hvis I havde set frem til store nyheder på efterfølgeren til bestseller telefonen OnePlus 5, må I tro om igen. De store fremskridt må vi vente til næste forår, når OnePlus 6 dukker op.

Den nye OnePlus 5T, der havde verdens-premiere her til aften, er i virkeligheden bare en forklædt OnePlus 5. Samme processor, samme RAM og lagerstørrelse. Blot er klæderne anderledes.

Skærmen i AMOLED teknologi er vokset til 6 tommer i det moderne aflange 18:9 format. Kvaliteten er Full HD på 2.160 gange 1.080 pixels.

OnePlus gør meget ud af, at deres OxygenOS variant af Android 7.1 er mere overskuelig og f,eks. sorterer apps på en bedre måde end den originale Android.

Kameraet på OnePlus 5 var/er allerede fremragende. På 5T har det fået et nøk opad. Hovedkameraet på ryggen er dobbelt med billedsensorer på 16 og 20 megapixel og meget lysstærke objektiver på f/1.7. Det forbedrer især billeder taget under dårlige lysforhold.

OnePlus 5T har også fået en særlig Portrait Mode, der giver den eftertragtede ”Bokeh” effekt med et skarpt motiv i forgrunden og baggrunden fadet ud. Kameraet har også fået en særlig video stabilisator og kan optage film i 4K kvalitet kvalitet. Selfie-skyderen på fronten er blevet forbedret til 16 megapixel og kan optage video i Full HD.

OnePlus holder sig fortsat fra trådløs opladning, selvom f.eks. Apple netop er hoppet på vognen. I stedet satser OnePlus på en ekstrem hurtig opladning via USB-C kabel. Batteriet på 3.300 mAh kan således via ”Dash Charge” lade op til en hel dags forbrug på bare 30 minutter eller til 20 pct. på bare seks minutter.

OnePlus 5T har fået en af de moderne 18:9 skærme. Da rammerne omkring displayet er tynde, virker telefonen med en 6 tommer skærm ikke større end en med 5,5 tommer display.

OnePlus har flyttet fingeraftryks skanneren om på bagsiden for at give plads til det større display. Den suppleres af en helt ny og meget hurtig ansigts-genkendelse, der kan låse telefonen op på bare 0,2 sekund. Den bruger over 100 punkter i ansigtet til at identificere personen. Op til fem forskellige ansigter kan lagres i telefonens hukommelse.

Som noget helt nyt kommer OnePlus 5T med ansigtsgenkendelse, som på under 0,2 sekunder låser telefonen op. Den bruger over 100 punkter i ansigtet for at låse telefonen op og er en af de hurtigste og sikreste metoder på markedet.

Skærmen fylder i øvrigt 80,5 pct. af fronten, og man får en 6 tommers skærm på en telefon, der ikke fylder mere end en traditionel smartphone med 5,5 tommers display. Størrelsen er mere præcist 156 x 75 x 7,3 mm. Vægten er 162 gram, hvilket bl.a. skyldes det solide cover i anodiseret aluminium.

OnePlus 5T har fået en meget hurtigt ansigts-genkendelse, der kan åbne telefonen på bare 0,2 til 0,4 sekunder.

 

Processoren er Snapdragon 835 med enten 6 eller 8 GB RAM og 64 eller 128 GB lager. Styresystemet er OxygenOS – en Android variant, der bygger på Android 7.1.1 Nougat. Android 8.0 kommer straks i det nye år.

Og så til sidst prisen. Den er fortsat meget meget aggressiv for en telefon med så gode data – faktisk næsten halv pris i forhold til flere af konkurrenterne. OnePlus 5T koster enten 3.799 kroner kontant for den lille version eller 4.299 kroner for den store.

Forsalget begynder i dag hos teleselskabet 3 og hos YouSee. Telefonerne kan købes fra den 21. november – også hos Telmore og Fullrate, der er en del af TDC. Alle selskaberne har forskellige tilbud og priser, hvor abonnement indgår….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bliv testkører på det hybride bredbånd