Nu går kaffemaskinen online

Polygram er et frisk pust til sociale medier

Det er bestemt ikke hverdag længere, at der dukker nye og interessante sociale medier op. Facebook sidder på flæsket, og nye kandidater har virkeligt svært ved at trænge ind.

Snapchat er vel det bedste eksempel. Hypet voldsomt op, mange tilhængere blandt teenagerne, men økonomisk set en katastrofe.

Ello er et andet eksempel. Designet som et socialt medie for kreative og intellektuelle, stadig i live, men heller ikke mere end det.

Nu kommer så Polygram. Samme navn som et kendt pladeselskab, men vist nok opfundet af en gruppe social media entusiaster, der vil skabe noget lidt anderledes end Facebook, Twitter, Instagram, Linkedin osv.

Polygram mest spændende detalje er, at det udnytter kunstig intelligens og ansigts-genkendelse til at automatisere flere ellers manuelle funktioner.

Man behøver f.eks. ikke at klikke på en emoji eller en Like tommelfinger for at svare på et indlæg. Polygram vælger automatisk en emoji ud fra det ansigtsudtryk, brugeren har, når han eller hun læser indlægget. Griner vedkommende, plopper et smilende ansigt op på skærmen osv.

Personen, der har skrevet indlægget, vil straks kunne se, hvilken reaktion teksten, billedet eller videoen har skabt hos vennerne.  Man skal nærmest have et gummi ansigt og være en dygtig mimiker for at snyde ansigts genkendelsen fra Polygram app’en.

Ansigts-genkendelsen bruges naturligvis også som identifikation af ejeren og til at åbne app’en. Ansigts-udtrykkene gemmes og lægges i en database, således af den kunstige intelligens hen ad vejen lærer sin bruger bedre at kende. Jo mere man bruger Polygram, desto mere nuancerede bliver emojis og reaktioner.

Polygram giver også flere informationer om den enkelte bruger. Man får at vide præcist, hvor ”samtale partnerne” befinder sig rent geografisk, deres alder, køn og hudfarve.

Man kan animere sine emojis, så de også et bevægelige, når de bliver sendt til andre sociale medier. Man kan ændre på sit ansigt eller stemme via filtre, der er designet af plastik kiruger. Og man kan vælge, hvor private ens fotos skal være. De vil aldrig blive vist i fuld størrelse og er derfor ikke gode at kopiere og tage screen shots af.

Polygram har lanceret en første iPhone/iPad version af sin app for et par dage siden. Den kan downloades gratis her. En Android variant kommer senere….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nu går kaffemaskinen online