Superkraft på vej til din pc

Politik foregår da online

Vi har for længst set det i Danmark, hvor markedsføringen i forbindelse med det seneste folketing-valg i høj grad foregik i de sociale medier. Tv er stadig nummer ét, og aviser og valgmøder fortsat vigtige, men trenden er ikke til at tage fejl af. Den går mod internet og mobiltelefoner.

Vi vil nok se det meget tydeligt, når amerikanerne skal vælge ny eller gammel præsident næste år. Da vil investeringerne i politiske online kampagner blive mere end fordoblet end ved valget i 2016, som Donald Trump vandt.

Ifølge en analyse fra Borrell Associates, som den store amerikanske avis Wall Street Journal har offentliggjort, vil de amerikanske præsident kandidater bruge 2,90 milliarder dollars på digitale kampagner og online reklamer. Det svarer til ca.  20 milliarder kroner.

Til sammenligning købte de digital markedsføring for 1,40 milliarder USD ved seneste valg og i 2012 kun for 0,16 milliard. Med andre ord er det en 18-dobling på otte år!

(Infografik: Statista.com)

Belært af dårlige erfaringer fra præsident-valget i 2016 har de to social media giganter Facebook og  Twitter taget initiativer til at forhindre falske nyheder og valg-manipulation næste år.

Twitter vil således forbyde reklamer med politisk indhold fra den 22. november, mens Facebook fortsat vil acceptere dem. Der er jo mange penge at hente.

Facebook står dermed temmelig alene i verden. Andre sociale medier som f.eks. Pinterest, Twitch eller den trendy video-delings-platform TikTok har regler, der forbyder politisk reklame og markedsføring.

Facebooks topchef Mark Zuckerberg forsvarer sin beslutning i et blog-indlæg:

”Google, YouTube og de fleste andre internet platforme viser politiske reklamer. Det samme gør kabel-tv netværkene. Public Service tv er ligefrem tvunget til det af lovgivningen. Skulle Facebook f.eks. blokere reklamer for vigtige politiske emner som klima forandringer eller ligeberettigelse for kvinder?”

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Superkraft på vej til din pc