Verdens dyreste hårtørrer?

Polaroid dukker op fra fortiden

Nehhrjj – jeg har ikke været på loppemarkedet eller rodet i mine forældres gamle papkasser på loftet eller kælderen. Hvad I ser på billederne er ægte nok – og højaktuelt oven i købet.

Sådan lidt i skyggen af elektronik-giganternes kæmpe stande på IFA 2018 udstillingen i Berlin kunne man også finde Polaroid. For 30-40 år siden stadig en gigant i foto og solbriller. I dag stort set kun navnet, for det oprindelige Polaroid Land firma gik i konkurs i 2001 som følge af digital-kameraernes fremmarch.

Men Polaroid forsøger at overleve, og dét skal de have kredit for. Én halvdel af rettighedshaverne har forsøgt sig med at sælge smartphones og små bærbare fotoprintere under Polaroid navnet. Den anden halvdel ejes af The Impossible Projekt og relancerer klassiske instant kameraer med moderne indmad.

Således også det nye Polaroid OneStep+, der ser præcist ud som et Polaroid kamera anno 1977. Det var en bestseller dengang for 40 år siden, fordi kameraet fremkaldte billederne selv.

Nye tider møder klassisk kamera. Den nye retro Polaroid OneStep+ kan indstilles og styres trådløst fra en app.

Knap et minut efter, at man havde taget sit foto, kom det kørende ud af kameraet. Printet på specialpapir, der egentlig var en slags pose. For nedenunder billedet lå de giftige væsker, som var blevet brugt til at fremkalde det.

Polaroid anno 2018 bruger en ny type selv-fremkaldende film, der hedder i-Type. Kameraet tager fortsat billederne analogt, men moderne digital elektronik har fundet vej ind under de klassiske retro gevandter.

rummer således trådløst Bluetooth og kommer med en praktisk Polaroid Originals app. Har man den installeret på sin iPhone eller Android mobil, kan man give sit Polaroid funktioner og features, som man kun kunne drømme om for 40 år siden.

Fra app’en kan man f.eks. adgang til dobbelt eksponering, lys-effekter (Light Painting), timer og fjernstyring af kameraets udløser. Der er også en slags skanner, der nærmest instinktivt korrigerer for belysningsfejl og beskærer billedet optimalt.

Det nye Polaroid kamera kommer sågar med en portræts-linse, som gør det muligt at tage fotos på nært hold – f.eks. til pasfotos. Nyheden koster 160 USD – godt 1.000 kroner….

Meget mere enkel kan et kamera næppe blive. Sigt og skyd.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens dyreste hårtørrer?