Når skole-elever pønser på noget slemt

Google Pixel 3 præsenteres i oktober

Google udvikler ikke kun styresystemet Android, der sidder på over 85 pct. af alle nye smartphones. Google fremstiller også egne mobiltelefoner, som konkurrerer med dem, Google leverer Android til.

Googles Pixel telefoner har aldrig været markedsført officielt i Danmark. Derfor kender vi dem ikke rigtigt. Kun, at amerikanerne nærmest slår flik-flak, hver gang Google lancerer en ny generation Pixel mobiler. Måske fordi Google som regel præsenterer nye Android features og versioner i Pixel, som først kommer i andres smartphones nogle måneder siden.

Det er også tilfældet med tredje generation af Google Pixel, som kommer på markedet til efteråret. Første generation blev lanceret i oktober 2016. Anden generation Pixel 2 og Pixel 2 XL kom til salg i USA i oktober sidste. Så, hvis Google holder sine traditioner, skal vi nok have tålmodighed i halvanden måned endnu, før vi ser Pixel 3 og 3 XL. De seneste rygter siger den 9. oktober.

Nogle spionfotos viser Google Pixel 3 uden indhak i toppen af skærmen. Sandsynligheden taler dog for, at Googles nye mobiler får en “notch” a la iPhone X.

Google lever i hvert fald op til sine traditioner, når det gælder model-politikken. De nye mobiler kommer nemlig både som Pixel med 5,8 tommers skærm og som Pixel XL med meget stort 6,7 tommers display. Præcist som Apple har iPhone og iPhone Plus, eller Samsung har Galaxy S9 og S9+.

Selvfølgelig udstyres Pixel mobilerne med det helt nye Android 9 Pie styresystem. Desuden får de en såkaldt Visual Core chip, der kan meget mere end vise video i HDR+ kvalitet. Chippen ventes også at tilføre kunstig intelligens til mobilens kameraer. Sikkert i stil med, hvad vi har set hos Huawei i sine seneste og fremragende P20 telefoner.

Men modsat Huawei ser Google ud til at foretrække færre kameraer. Hvor Huawei har forsynet P20 Pro med hele tre kameraer på ryggen – og flere andre fabrikanter vil gøre det samme i deres nye efterårs-modeller – vil Google måske gå ned fra to til ét kamera. Det er ud fra devisen om, at Googles nuværende kamera på 12,2 megapixel er rigelig god til langt de fleste formål.

Google Pixel 3 kommer i to størrelser – med enten 5,8 tommers skærm eller som XL med 6,2 tommer.

Til gengæld vil Google muligvis fordoble antallet af selfie-skydere. De to kameraer på fronten vil begge være på 8,1 megapixel og tillade billed-effekter som f.eks. ”Portrait”. Her står motivet skarpt i forgrunden – altså ansigtet – mens baggrunden fader ud.

Processoren i Pixel 3 og 3 XL vil være Qualcomms Snapdragon 845 – som i mange andre toptelefoner på markedet. I den lille Pixel 3 ledsages den af 4 GB RAM og 64 GB lager som standard. I den større og dyrere XL får man mindst 6 GB RAM og 128 GB lager.

Skærmenes grafiske opløsning er i begge tilfælde den fornemme Quad HD+ med  2.960 gange 1.440 punkter. Batteriet bliver til gengæld på beskedne 3.430 mAh. Ikke meget, hvis man vil holde en så stærk smartphone kørende i mange timer.

Priserne er måske knap så relevante for danskere, hvis Google fortsat holder Pixel telefonerne borte fra Danmark. På den anden side kunne der jo også være danske entusiaster, der ville købe en Pixel 3 i udlandet eller via alternative danske online butikker.

Amerikanerne venter, at den dyreste udgave af Pixel 3 XL skal koste 999 USD. Det er præcist det samme som den billigste iPhone X. Den mindste Pixel 3 skal så kunne fås for omkring 750 USD ellcr 5.000 kroner – altså i USA.

Her til sidst kommer en video, hvor ophavsmændene m/k tilsyneladende har haft fat i en ægte Pixel 3 telefon. Måske er det en af dem, som Google meldte stjålet for nylig i USA. I så fald er en af dem nået videre til Putins hjemland, for videoen er på russisk….

Der gættes på, at Google Pixel 3 får en 5,8 tommers skærm, mens storebror XL disker op med et display på 6,7 tommer.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Når skole-elever pønser på noget slemt