Her bliver oplader til brugskunst

Pinterest har nu 300 mio. brugere

Pinterest indledte sin karriere i de sociale mediers verden som en tjeneste, hvor især amerikanske husmødre udvekslede mad- og sy-opskrifter. De satte billeder op på en digital opslagstavle – pinnede – så alle kunne se med, hvad man havde kreeret.

Pinterest er nu ni år gammel og har netop passeret den magiske grænse på 300 millioner brugere i verden. Det er kun en ottende-del af Facebook, men på niveau med Twitter og Snapchat. I modsætning til de to går Pinterest støt frem.

USA er fortsat  Pinterests klart største land, men mediet har også fået et trofast publikum i Danmark. Ifølge de seneste tal fra Statcounter har Pinterest en flot markedsandel på 15 pct i vores lille land. Til sammenligning har Facebook 75 pct og Twitter beskedne 3,2 pct-

(Foto: Javier Penas / Unsplash)

 

Da Pinterest blev børs-noteret i USA i marts, fik offentligheden for første gang et lille blik bag kulisserne hos firmaet, der har 1.600 ansatte. Børs-noteringen afslørede, hvad vi andre også har lidt problemer med – at forklare, hvad Pinterest egentlig er for noget.

I sin generelle markedsføring har Pinterest gennem flere år beskrevet sig selv som et ”katalog af ideer, der inspirerer brugerne til at gå ud og gøre ting. Pinterest er ikke et socialt medie i traditionel forstand”.

I forbindelse med børsnoteringen blev Pinterest så mere detaljeret:

”De fleste forbruger-rettede internet firmaer er enten værktøjer (søgning, e-hande, media netværk, video services eller sociale medier. Pinterest er ikke en ren medie-kanal – heller ikke et rent værktøj. Det er et medie-rigtigt værktøj, der tilfredsstiller både emotionelle og funktionelle behov”.

Pinterest vokser støt i disse år. (Infografik: Statista.com)

Den slags beskrivelser er de fleste brugere nok ligeglade med. De kan lide ideen med den digitale opslagstavle, der faktisk ligner en – modsat f.eks. Facebook.

Pinterests brugere køber også ind via reklamer og betalte indlæg. Faktisk så meget, at Pinterest snart giver overskud. Helt anderledes end Twitter eller Snapchat. Således dalede Pinterests underskud fra 130 millioner US dollars i 2017 til 63 millioner sidste år.

Pinterest er tilmed blevet mindre amerikansk. Fra andet kvartal 2018 til samme periode i år fik Pinterest 69 millioner nye aktive brugere. Langt de fleste fra andre lande end USA….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her bliver oplader til brugskunst