Nettets giganter i vildt penge kapløb

Philips Hue pærer får en ekstra dimension

Philips’ fjernstyrede Hue pærer og lamper er blevet en pæn succes, fordi de er den første erfaring, som mange mennesker har med ”tingenes internet”. Fænomenet, hvor alle elektriske ting i huset er koblet til internet og kan styres fra f.eks. en mobiltelefon og mere eller mindre kunstigt kloge apps.

Philips Hue bliver betydeligt sjovere og mere interessante med den nye gratis Hue Sync app, der kører på Android og iOS og samtidig skal have en pc med Windows 10 eller en Apple Mac til at køre signalerne igennem.

App’en sørger nemlig for, at man kan tilpasse belysningen i rummet til de farver og stemninger, man ser på skærmen. Computerspil, videoer, natur udsendelser eller musik. Præcis de samme kulører vil nu stråle ud i hele rummet.

Et eksempel på Hue Sync: Sidder man lige og flyder ud over billeder fra en eventyr flot strand eller en dykkertur sydpå, vil Hue Sync sørge for, at hele lokalet, man sidder i, vil blive vadet i de samme smukke toner af blåt og grønt.

På samme måde kan man naturligvis forplante stemningen med et diskotek eller en rock koncert, så hele væggen og loftet vil blive fyldt med lysshow og høj musik. Helt uden, at man skal installere en mikserpult med tilhørende lyscomputer.

Sidder man med et ”skyde game” på sin pc eller laptop, sørger Hue Sync for, at alle lamper vil flashe op for hver eksplosion på skærmen – eller hvert sammenstød mellem biler i et racerspil.

Og lytter man til sin yndlingsmusik, kan man lade app’en sætte farver på melodien og skifte kulører i takt med sangens rytme.

Philips forhandler i øjeblikket med en række plade- og filmselskaber om at få lavet lysskabeloner, som kan downloade eller streame ned sammen med video og musik. En af de første er til ”Immortals” med Disneys Capella Band.

Philips Hue Sync app’en fås gratis til iPhone/iPad eller Android, og den kræver en forbindelse via Windows 10 og MacOS Sierra. Fra computeren kan lys og lyd tilpasses med tv’et via HDMI, Chromecast, Apple AirPlay eller Miracast.

Philips Hue pærer kan i øvrigt i dag integreres med ”tingenes internet” platforme som Apples HomeKit eller Samsungs SmartThings….

Philips Hue pærer kan lyse i utallige farver – styret fra en smartphone app – og nu også fra de kulører, der vises på skærmen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nettets giganter i vildt penge kapløb