Pikachu giver ny energi til mobiler

Penne til den store Beatles fan

Schweiziske Montblanc har ved flere lejligheder overrasket i valget af inspiration til firmaets Great Characters familie af fylde- og kuglepenne. I det seneste tilfælde har Montblanc kigget forbi Liverpool for at skabe skriveredskaber, som The Beatles ville elske dem.

Musikken og myterne omkring John Lennon, Paul McCartney, George Harrison og Ringo Starr hyldes nu med tre forskellige penne, der alle sender tankerne hen på verdens bedste popgruppe. The Fab Four.  som de også blev kaldt.

Pennene i The Beatles Limited Edition 1969 (indledningsfoto) viser symboler, som folk associerer med det ikoniske Beatles album ”Abbey Road”. Toppen af pennen ligner således en mikrofon, mens man på kapppen kan se Beatles drengene krydse Abbey Road i silhuet. Koden ”LMW 28 IF” er gengivet og refererer til nummerpladen på den VW, der smykker coveret på den berømte LP.

Pennene i Montblancs Beatles Special Edition er stribede for at minde om de uniformer, som popgruppens medlemmer bar på coveret af “Sgt, Pepper” albummet,

Man kan selvfølgelig også finde logoet for Beatles’ Apple plademærke på pennene, ligesom illustrationen af det britiske Union Jack flag skal referere til nummeret ”Her Majesty” på pladen.

Pennespidsen er håndlavet i Au750 guld og lakeret med ruthenium for bedre holdbarhed. På klipsen ses et mønster med fire ”bølger”. Det skal minde om, at Beatles drengene gik rundt med store moustacher dengang i anden halvdel af 1960’erne.

Pennene i The Beatles Special Edition  er udført med mange-farvede striber og skal minde om de uniformer, som The Beatles bar på coveret til det berømte ”Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band”. Klipsen skal ligne skyderen på en mikserpult. Pennespidsen er også her i det pureste guld.

Penne i The Beatles Limited Edition 88. er pyntet med berømte symboler fra dengang, Paul, Ringo, George og John var det største, verden kunne byde på.

Den tredje type pophistorisk pen hos Montblanc hedder The Beatles Limited Edition 88. Den er mest karakteristisk ved at have en kappe/tut, hvis top ligner gitteret fra en studie mikrofon og er udformet i ægte guld.

Pennen er dekoreret med en hel stribe Beatles-relaterede symboler. Fra popdrengenes underskrifter og portrætter, over den legendariske ”Yeah Yeah Yeah” overskrift fra den britiske avis Daily Mirror til fredssymbolet, Apple Record logoet til visuelle detaljer fra ”Sgt. Pepper” coveret.

Montblanc skrivepenne har aldrig været billige, men Beatles’ sange indeholder jo mange dyrebare minder for mennesker. Både dem, der er gamle nok til at have oplevet de fire Liverpool drenge og hele stemningen i 1960’erne – og de unge i dag, som synes, at Beatles bare er cool.

Montblanc nyhederne må være oplagte julegaver til ægte Beatles fans. Om man nu selv er en af dem, eller man kender en, der stadig går rundt og nynner på melodierne fra dengang….

Penne spidserne er frenstillet af ægte guld og lakeret med rhudenium for øget holdbarhed. Beatles’ sangskat er jo også det rene guld.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pikachu giver ny energi til mobiler